Visualisering

Billeder (forestillinger)

Visualisering kan defineres som en bevidst anvendelse af billeder. Det er en psykologisk realitet, at mennesket lever i en verden af billeder. Den såkaldt objektive verden er aldrig sådan, som man ser den. Det har filosoffer konstateret for længe siden, men først nu er naturvidenskaben ved at bevise det. Stoffet eksisterer ikke, sådan som synssansen opfatter det. Egenskaber som farver eksisterer kun i de mentale billeder. Den objektive virkelighed er et hav af vibrationer og forskellige energier, som ikke kan erkendes direkte. De fem sanser overfører kun et meget begrænset billede af den omgivende verden. De vibrationer, som øjet kan opfange, er kun et lille led i den store kæde af vibrationer.

Hvis mennesket havde sanser med andre egenskaber, ville det opleve den såkaldt objektive verden på en helt anden måde. Man véd, at dyr ser tingene på andre måder. Hunde har tilsyneladende en ganske svag farvesans, og de ser sandsynligvis verden som primært grå og en smule uklar, men som kompensation har de en stærkt udviklet lugtesans, som mennesket slet ikke har. Nogle dyr opfatter ultraviolette vibrationer. Sandsynligvis opfatter de dem som en farve, som mennesket ikke kender. Andre dyr har en utrolig skarp hørelse, der ligger langt over menneskets − f.eks. findes der fløjtelyde, som kun hunde kan høre.

Udover de strømme af billeder, der stammer fra den ydre verden, er mennesket udsat for et ocean af indre billeder, som forestillingsevnen skaber. Meget få mennesker lever udelukkende i den mentale tanke-, idé- og begrebsverden. Selv de mennesker, der véd, hvordan tænkeevnen skal bruges, tilbringer størstedelen af deres tid i den indre imaginative og følelsesmæssige verden, hvor følelser og begær konstant skaber billeder, som igen aktiverer de samme følelser og begær. Det skaber ofte et uheldigt kredsløb − f.eks. når begrebsforvirring eller frygt er dominerende. Så skabes der tilsvarende billeder, som forstærker frygten yderligere, og derved kan den blive en egentlig fobi eller i det mindste en permanent nervøs lidelse med mange uheldige virkninger.

Billeder kan inspirere mennesket på to måder til en aktivitet, der svarer til billedet. For det første kan de vække forskellige former for begær, og for det andet give en mere direkte virkning. I den psykologiske forskning har man fundet frem til, at ethvert billede har tendens til at skabe en aktivitet, der svarer til billedet. Tilsyneladende er det ikke altid tilfældet, fordi hvert billede modsvares af så mange andre, der konstant skifter. Men når alle billeder toner ud, eller når koncentrationen udelukkende gælder ét billede, så bliver billedets aktivitet tydelig.

I fortiden forstod filosofferne billedernes kraft. Nu bruger reklamebranchen den i stor udstrækning. Det betyder, at udover de to strømme af billeder – de, der trænger ind via sanserne udefra og de, der trænger ind fra underbevidstheden – er der nu yderligere én kraftfuld strøm, som trænger ind i menneskets bevidsthed, og som åbenlyst eller "skjult" forsøger at påvirke og overtale mennesket. Det gælder eksempelvis industrien, fagforeninger, politikere, religioner osv. − alle, der ønsker at påvirke og præge mennesker med de idéer og budskaber, de selv tror på eller har fordel af.

Tv er ansvarligt for en anden strøm af billeder, som et meget stort antal mennesker − særlig børn − åbner sig for på en passiv og modtagende måde. Alt dette viser, hvor vigtigt det er at forstå situationen og foretage sig noget for at modvirke den, for mennesket skal ikke være et passivt redskab, der kritikløst modtager disse strømme af billeder.