En af de vanskeligheder, som alle ashramer står over for, er optagelse af nye medlemmer og disciple. Det er nødvendigt at understrege, at der er stor forskel på en mesters gruppe og på en mesters ashram. Der findes mange mennesker i en mesters gruppe, men de, der er knyttet til hans ashram, er håndplukket fra mesterens store gruppe. Med andre ord: En ashram er dybest set dannet af mennesker, der med deres viden, oprigtighed og tjenestearbejde har kvalificeret sig til at træde ud af gruppen og ind i det indre center, hvor en mesters energi, visdom og mål er lettere tilgængelige.[1]

Det er denne mulighed, der stilles i udsigt for aspiranter og disciple på prøve. Man kan sige, at det er et forsøg på at give en ashram ydre form, og set i hierarkisk perspektiv er det første skridt hen imod genindførelse af mysterielæren på det fysiske plan.

Et andet spørgsmål, man ikke kan undgå, er: Hvordan kan nye disciple og begyndere på det accepterede discipelskabs vej opnå en stadig større sensitivitet i forhold til en hel ashrams vibration og over for en ashrams mester?

Det er sagt, at nøglen til at forstå dette er intensitet. Intensitet eller det at arbejde ud fra et spændingspunkt medfører, at der strømmer åbenbaringer ind som et tidevand, og det medfører, at det bliver muligt for en discipel at lære noget på kort tid, som ellers ville tage måneder og endog år at lære. Spænding er en stor frigørende kraft, når den fokuseres korrekt.[2]

Den rigtige form for spænding kan man opnå ved at være korrekt målrettet. Det kræver, at man har en korrekt opfattelse af værdier, og at man har frigjort sig fra alt, som har mindre betydning, for det giver spredning i stedet for spænding. Hvis man f.eks. er alt for optaget af sin fysiske tilstand, så vil man ikke kunne opleve den spænding, der gør et menneske til et magnetisk center for kraft og kærlighed. Det samme gør sig gældende, hvis man er optaget af andre menneskers fejl eller af det, de siger om en selv. Det vil også medføre, at det ikke lykkes at opleve den frigørende spænding.

Man må selv opdage sit eget åndelige spændingspunkt. Disciple kan have stor gavn af at finde de områder, hvor de "spreder" sig for meget, og derefter trække sig indad til et spændingspunkt, hvorfra de bevidst og effektivt kan lade sig styre af sjælens energi.[3]

Åndsvidenskabelige studier er studier af kræfter, deres oprindelse og deres virkninger. En ashram er et sted, hvor dette studie når et eksperimentalt stadie. Disciple skal arbejde på at få kendskab til de kræfter og energier, der påvirker dem individuelt, for kræfterne kan stamme fra indre årsager og skabe specifikke virkninger og forandringer i livet på det fysiske plan.

Det er også nødvendigt at huske, at en gruppes mester er et center af energi, som disciplen er en del af, og virkningen på disciplens personlighed er nedbrydende og responderende. (Det vil sige nedbrydende i forhold til identifikation med personligheden og responderende i forhold til sjælen og de højere principper i disciplen). Disse to ord dækker enhver discipels liv. De beskriver klart det, der sker for menneskeheden efterhånden som processen for Hierarkiets genkomst skrider fremad, og efterhånden som mysterielæren genindføres på det fysiske plan.

En mester giver udtryk for monadisk (åndelig) energi, mens disciplene i hans gruppe forsøger at give udtryk for sjælsenergi. Så snart et menneske træder ind i en mesters eller en seniordiscipels udstrålingsfelt, er alt forudbestemt i dette menneskes liv. Når udstrålingen bruges bevidst, virker den effektivt, hvis målet er at skabe vigtige og nødvendige forandringer. Når disciplens vibration er stabil og i harmoni med en højere vibration, er det muligt at synkronisere de to vibrationer.

Enhver discipel bliver til en vis grad et fokuspunkt af kraft. Jo mere fremskreden disciplen er, jo større er den kraft og energi, disciplen bliver i stand til at udstråle. Det kan naturligvis skabe uheldige situationer, som den utrænede discipel må lære at håndtere. Den sande discipel vil aldrig skabe uheldige situationer med vilje. En teori − der af og til omtales − at en mester eller en seniordiscipel må fremprovokere bestemte situationer for at udvikle en elev, strider imod esoterisk lov.

_________________________________

[1] Uddybes i Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 765-766

[2] Uddybes i Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 808

[3] Uddybes i Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 808-809

_________________________________