Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VÆDDERENS TEGN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Vædderens-tegn-Jim-Bourne

VÆDDERENS TEGN (7 af 10)


Påsken afholdes ved fuldmånen i Vædderens tegn. I påsken giver Hierarkiet − som Kristus leder og vejleder − udtryk for naturen af Guds kærlighed.

VÆDDERENS TEGN (7 af 10)

4. stråle

 

Vædderens-tegn-09-Jim-Bourne

 

Ifølge åndsvidenskaben er nutidens menneskehed et af de tolv skabende hierarkier, der kommer til udtryk i dette solsystem. Det menneskelige hierarki er det fjerde skabende hierarki. Det styrende tegn er Skorpionens tegn, der hersker over indvielsens store prøver. Den herskende planet er Merkur, og den herskende stråle er 4. stråle for harmoni gennem konflikt.[1]

Det næste er, at Planetlogos − Den Ene, i hvem vi lever, bevæger os og lever − forbereder sig til at tage 4. kosmiske indvielse. Planetlogos gennemlever det, der almindeligvis kaldes "korsfæstelsen". Og den stråle, der styrer 4. indvielse på denne planet er 4. stråle for harmoni gennem konflikt.

Hele menneskehedens udviklingsforløb har været betinget af 4. stråle. Ingen har kunnet undgå dens påvirkning, for det er den stråle, der har skabt de betingelser, som menneskeheden skal udvikle sig til. Denne stråle har kraft til at være afgørende − ikke alene for menneskeheden, men også på mere subtile måder for selve Hierarkiet.[2]

Det er 4. stråle for harmoni gennem konflikt, der er årsag til belastningerne og spændingerne og for den begyndende konflikt mellem det store modsætningspar, som kaldes ånd og stof.

Princippet om konflikt er baseret på den intellektuelle faktor: Dømmekraft og skelneevne. Og det er nært knyttet til karmaloven, der også kaldes loven om årsag og virkning. I løbet af evolutionsprocessen − dvs. over æoner af tid − har den udviklet menneskehedens evne til at foretage rigtige og målrettede valg.

På Atlantis' tid − under påvirkning af 4. stråle energi − foretog menneskehedens ledere de følelsesmæssige valg, der lagde vægt på begær og på stofaspektet. Dette valg var begyndelsen til en materialistisk tidsalder, der resulterede i, at den verden, man kendte dengang, blev tilintetgjort.

 

 

__________________________________

[1] Oversigt over hierarkierne findes i Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 40-41

[2] Uddybes i Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 605-608

__________________________________

Artikel-Vædderens-tegn-Jim-Bourne
Download-fil: VÆDDERENS TEGN - Jim Bourne


Artikel-Vædderens-tegn-Jim-Bourne
Læsefil med vendbare sider: VÆDDERENS TEGN