Konstruktionssystem

Det geometriske konstruktionssystem
Det tidligere nævnte dokument fra Khufus tid, der blev benyttet ved genopbygningen af Hathor-templet i Dendara, kan åbenbart ikke have været en tempelplan. Da dokumentet øjensynlig blev anvendt som forbillede ved udførelsen af snoreudspændingsceremonien, hvor − ifølge teksterne − kongen optræder som "hunu", (snoreudspænder) må det have indeholdt visse geometriske forskrifter for udstikningen af templet, som kongen skulle efterleve. Det kan sandsynligvis ikke have været et andet konstruktionsprincip end trianguleringen, som jo netop var det princip snoreudspænderne brugte i deres arbejde som landmålere. Men dette princip leder direkte til tolvkantkonstruktionen, når den bruges i den hensigt, som tempelteksterne omtaler.
Man ved, at de gamle egyptere var velbevandret i geometri og dens praktiske anvendelse ved landmåling. Snoreudpændernes fremgangsmåde, trianguleringen og dens videre udvikling var ingen hemmelighed. Den var bl.a. kendt og anvendt af Heron fra Alexandria (ca. 100 år f.Kr.), som ifølge Moritz Cantor netop benyttede sig af denne fremgangsmåde i sin dioptrik.[1] Og Demokritos fra Abdera (ca. 400 år f.Kr.) (billedet tv.) roser sig af at være så dygtig i denne kunst, at han fuldt ud kan måle sig med de egyptiske harpedonapter.
Nøglen til systemet
Hemmelighederne ved tempelkonceptet ligger altså ikke i selve det geometriske princip, men i dets specielle anvendelse som nøgle til et eller andet geometrisk system, der symboliserer tempelbygningens analogi med kosmos, og dette system må have været sådan, at man ved dets hjælp kunne opstille forskellige tempelplaner med samme symbolske udtryk. Man finder nemlig ikke to templer i Egypten − lige så lidt som i Grækenland eller andre steder − der har samme grundplan.
Benediktinermunken i Emmaus i Prag, Odilo Wolff, har i sit værk Tempelmasse (Wien 1912), påvist sekskantkonstruktionen som bærende koncept for hellige bygninger fra oldtiden. Han har også været opmærksom på den egyptiske ceremoni, der her behandles, og på Karnak-relieffet uden at have opdaget dettes mærkelige indhold.
_________________________________
[1] Læren om lysets brydning.
_________________________________
|