Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PÆLESLAGNING & SNOREUDSPÆNDING
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Pæleslagning-Bredo-Berntsen

PÆLESLAGNING & SNOREUDSPÆNDING (10 af 18)


Egyptens geometriske konstruktionssystem varetages af to guder og en gudinde - Tehuti, Khnum og Seshat.

PÆLESLAGNING & SNOREUDSPÆNDING (10 af 18)

Midtpunkter

 

Pæleslagning-19-Bredo-BerntsenSom nævnt er tempelteksterne noget uklare med hensyn til Masxets rolle ved tempelorienteringen. Imidlertid findes der en udtalelse i tempelteksterne, som giver et pålideligt holdepunkt til spørgsmålets løsning. I den citerede udtalelse hos Dumichen siges der, at kongen (i skikkelse af guden Khnum) i det afgørende øjeblik retter sit blik mod punktet Akh i Tyrelårets (Masxets) stjernebillede. Dumichen henviser her til Le Page Renoufs forklaring af udtrykket "er Akh", som oversættes med "in the middle". I det foreliggende tilfælde vil punktet Akh i "Tyrelåret" derfor betyde "Tyrelårets" midtpunkt.

For Sahus vedkommende er spørgsmålet om et "midtpunkt" ganske enkelt, for skæringspunktet af diagonalerne α – β og γ – x angiver som nævnt stjernebilledets naturlige midtpunkt (Y). Hvis man nu trækker en linje fra dette punkt til nordpunktet og en linje herfra retvinklet på denne linje, vil den gå gennem et tilsvarende "midtpunkt" i Masxet − nemlig også her skæringspunktet af diagonalerne α – γ og β – δ (X). Se det foranstående.

Da dette punkt netop har den nævnte specielle egenskab, må det formodes, at det netop er dette midtpunkt som – ifølge teksterne – i dagens sidste time er orienteringspunktet for en af templets hovedakser.

Det fremgår videre af teksterne, at der var opstillet et vandur på tempelpladsen, som kunne oplyse, at klokken var tolv, altså det nøjagtige tidspunkt, hvor aksen skulle udstikkes i retning mod punktet Akh.

Hvorfor ikke Nordstjernen?

Nu må man uvilkårlig spørge, hvorfor egypterne valgte at orientere tempelaksen efter et så bevægeligt punkt. Det ville åbenlyst have været lettere at fastsætte nord-syd-retningen ved at sigte mod den ubevægelige nordpol. Når de alligevel har valgt at orientere efter punktet Akh, må det derfor have haft en dybere betydning. Det vil fremgå af planche III, fig. 1) at Masxets stilling lige mod nord (perpendikulært til nordpolen) kun kunne konstateres, når stjernebilledet stod over nordpolen, dvs. når Sahu passerede horisonten i vest. Næste gang Masxet stod direkte i nord, kl. 12:00, stod den under horisonten og kunne derfor ikke ses i Egypten. (Se de to horisonter for Karnak og Memphis på planche III). Sahu passerede på dette tidspunkt horisonten i øst.

Da tempelakserne udstikkes i det øjeblik, hvor Masxet står direkte over nordpolen i nord, og Sahu står i vest, vil linjerne fra de to stjernebilleder til nordpolen, som danner en ret vinkel med hinanden, falde sammen med tempelakserne, sådan at Masxet og Sahu ligger på hver sin af templets akser, dog således at de tre punkter for tempelakserne danner spejlbilledet af de tre punkter på stjernehimlen (se planche III, fig. 1 og 2). Hvis man imidlertid ser stjernehimlen ude fra – altså fra den anden side af stjernebillederne, falder punkterne sammen. Zodiakens dyrekreds blev nogle gange betegnet på denne måde. At det er denne orientering, der er tilsigtet, og at den har en dybere mening, vil fremgå af den betydning, egypterne tillagde de to stjernebilleder.

En række udtalelser i teksterne peger klart på, at et geometrisk system har været benyttet ved grundlæggelsen af de egyptiske templer. Det vil være tilstrækkeligt at henvise til Dumichen, hvor man kan læse:

 

"Dets længde i fuldkommenhed, dets bredde i overensstemmelse, alle dets anordninger efter fortræffelig beregning, dets sidekamre og dets sale i det indre i samklang med guden Tehutis udsagn og i henhold til det …"

 

"Fortræffelig smag er udtrykt i udformningen af Hathor-rummet, hvis dybde i fuldkommenhed er alen 10½. En høj viden er udtrykt i breddeforholdet af …"

 

"Deres[1] længde er i fuldkommenhed og deres højde i samklang med omfanget efter fortræffelig beregning af guden Tehuti …".

 

Alt dette viser, at bestemte måleforhold har været tilsigtet, og det forudsætter nødvendigvis et eller andet geometrisk system, og det har tydeligvis været præsternes hemmelighed. At disse "måleforhold" er opstået ved anvendelse af et geometrisk system fremgår blandt andet af, at de ikke kan udtrykkes med rationelle tal, men optræder overalt som irrationelle værdier, der skabes ved hjælp af tolvkantkonstruktionen.

 

 

_________________________________

[1] De nævnte rums længde.

_________________________________

Artikel-Pæleslagning-Bredo-Berntsen
Download-fil: PÆLESLAGNING & SNOREUDSPÆNDING - Bredo H. Berntsen


Artikel-Pæleslagning-Bredo-Berntsen
Læsefil med vendbare sider: PÆLESLAGNING & SNOREUDSPÆNDING