Det er vigtigt at vide, at det er de energier, som disciplene selv har vækket og anvender, der skaber resultater. Efterhånden som disciplene forsøger at tjene menneskeheden og harmonisere den indre gnist, nærmer de sig et energiområde i deres ashram. Energierne styrker og stimulerer til fremskridt på udviklingsvejen. Det er muligt, fordi det i virkeligheden er disciplenes sjæle, der bliver indviet. Den oprindelige betydning af ordet "at indvie" er at "begynde", og på samme måde er det sjælen, der sætter processen i gang med at udvikle disciplens forståelse. Indvielse er derfor en proces, hvor personligheden bliver gjort opmærksom på det, som sjælen ved. På den måde integrerer den tidligere så separatistiske personlighed lidt efter lidt sine sjælskræfter, sjælsrelationer og sjælshensigt. Det er en kendsgerning, at integreringen ændrer disciplens livskvalitet.

Uanset hvor omfattende bevidsthedsudvidelsen er, skal disciplen i en lang periode fortsætte sin udvikling og sit arbejde inden for alle livets områder. Der findes ingen romantisk flugtmulighed til fredelige tilstande. Mesteren Djwhal Khul siger om disciple, der indvies, at:

"Indvielse indebærer ikke, at man forlader det arbejdsområde, man er engageret i. Det betyder bare, at man får nye ansvarsområder og muligheder, fordi man ved egen indsats er i stand til at se mere lys og kan fungere fra et stadigt større område med flere muligheder".[1]

Det er indlysende, at indvielse er langt mere end en imponerende begivenhed, som mange forbinder med ordet "indvielse". For indvielse er:

"− en proces med en løbende integrering i kraftcentre, eksempelvis i en mesters gruppe eller i Det Store Hvide Broderskab og senere, når man opnår mesterskab, i Shamballa".[2]

Integrering i disse kraftcentre betyder, at den indviede har nået en bevidsthedstilstand, der giver resonans på erkendelsens høje niveauer.

Til trods for at man måske er klog nok til ikke at lægge for stor vægt på at vurdere sin egen status på indvielsesvejen, så opfordres man alligevel til at foretage et forsigtigt skøn. Årsagen er, at evaluering af egen fremgang i discipelskabet kan virke som en forhindring. Tibetaneren sagde:

"I bør afgøre (i det mindste forsøge på det), hvilken indvielse, der ligger forude og derefter finde ud af det, I kan om indvielsen og dens forudsætninger ved at i praksis at forsøge at bruge informationen".[3]

På grund af at alle en dag i fremtiden skal gå igennem portalerne til tredje indvielse, vil det være fornuftigt omhyggeligt at undersøge kravene, og hvad de indebærer.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 542

[2] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 755-756

[3] Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 665

_________________________________