Plantebevidsthed

Planteformernes langt finere og også mere komplicerede struktur gør det muligt for det iboende liv at blive opmærksom på naturkontraster som lys og mørke, regn og tørke, varme og frost, blæst og læ. Planterne udvikler stor sensitivitet over for disse forandringer, og det er udtryk for en bevidsthed, hvor det følende, sansende, nydelses/smerte-element er langt mere fremtrædende end i den "stive" mineralbevidsthed.

Fasen kulminerer i de store skovtræer og visse blomstertyper med deres dufte. Her er plantebevidstheden så udviklet, at der nu er en svag spire til en mental egenskab som hukommelse i form af erindringen af årstidernes skiften. Nu har det inkarnerende monadiske liv lært, hvad planteriget kan tilbyde, og det er klar til næste naturrige – dyreriget.