Tre fundamentale postulater

De tre aksiomer

I nyere tid − nærmere betegnet i H.P. Blavatskys Den Hemmelige Lære og Alice A. Baileys En afhandling om kosmisk ild − er kosmologien beskrevet i en form, der passer til nutidens tænkemåde, og her er grundlaget for læren formuleret som tre fundamentale postulater, læresætninger eller aksiomer, der kan fremsættes på følgende måde:

1. Når man en stjerneklar nat betragter det uendelige verdensrum, ser man kun den fysiske del af det manifesterede univers. Men "bag" dette skaberværk findes der ét grænseløst, uforanderligt princip – en absolut virkelighed – som går forud for al manifesteret eksistens. Denne virkelighed ligger uden for ethvert menneskes tankes rækkevidde.

2. Det andet postulat siger, at "der findes en grundlæggende naturlov, som kaldes periodicitetens lov". Denne lov styrer hele manifestationen, og den er anerkendt af naturvidenskaben som et princip, der findes overalt i naturen. Den kommer til udtryk som en vekslen mellem liv og død, nat og dag, ebbe og flod, søvn og vågentilstand, og den er så generel og universel, at det er let at forstå, at der her er tale om måske den mest fundamentale lov i Universet. Det er årsagen til, at de hellige skrifter sammenligner verdenernes opståen med en regelmæssig tidevandsbølge – med ebbe og flod.

3. Åndsvidenskaben oplyser, at alle livsenheder må foretage en tvungen pilgrimsfærd gennem de forskellige naturriger – både synlige og usynlige. Ingen livsenhed kan opnå selvbevidsthed undtagen ved at gennemføre en gradvis bevidstgørelse gennem alle bevidsthedsgraderne – fra de elementale riger, via mineral-, plante- og dyreriget til menneskeriget. Hele tiden sker det i kraft af en cyklisk eller periodisk manifestation, som i menneskeriget kaldes genfødsel eller reinkarnation.

Det første postulat indebærer, at alt liv i Universet er udgået fra Det Ene, ufattelige liv, uanset om det kommer til udtryk som en galakse, et solsystem, et planetsystem, et menneske eller et atom. Derfor konkluderer det tredje postulat, at:

"Alle er børn af denne ufattelige Skaber"

eller …

"Alle sjæle er ét".

Med disse tre grundlæggende læresætninger eller postulater som udgangspunkt er det muligt at opbygge en arbejdsmodel af bevidsthedsudviklingen på planeten, for nu kan man bruge analogimetoden, der er givet af den egyptiske visdomsgud Tehuti – eller Thoth eller Hermes Trismegistos, som grækerne kaldte ham. Han sagde:

"Som foroven, således også forneden.

Som i det indre, således også i det ydre.

Som i det store, således også i det små.

I alt er der kun ét liv og én lov".

Ved hjælp af denne metode kan man både drage analogier fra større til mindre sammenhænge og omvendt.

Gudsbegrebet, som i mange civilisationer og tidsaldres religioner har stået i et uklart lys, viser sig nu i en helt ny og klar form, nemlig som en fortløbende række livsvæsener (som de gamle kulturer kaldte "guder"), der er organiseret i et pyramideformet hierarki med de "største" livsvæsener omkring toppunktet og gradvis "mindre" væsener nedad mod fundamentet.