Når sjælen har truffet sin afgørelse, vil de fysiologiske processer, der er involveret i tilbagekaldelsen være den samme i begge tilfælde. Demens nedbryder de nerveceller i hjernen, der er forbundet med det, der normalt opfattes som menneskelige kvaliteter. Når processen er gennemført, vil det, der er tilbage, være reduceret bevidsthed, der er udtryk for den elementalessens, der udgør det fysiske legemes grundlæggende bevidsthed. Situationen opstår umiddelbart før den sidste fase i dødsprocessen, hvis ingen andre sygdomme er stødt til undervejs. På dette tidspunkt er den demente ikke i stand til at organisere eller skabe sammenhængende tanker og følelser. Responsen vil ofte være et tilfældigt eller automatisk svar, der stammer fra de resterende tankeformer og astrale former, der stadig findes i nervesystemet, og som stadig kan aktiveres som en respons på forskellige stimuli fra omgivelserne.

Åndsvidenskaben oplyser, at bevidstheden i personligheden er forbundet til sjælen med to tråde. Den ene – "livstråden" – er forankret i det æteriske hjerte i "sinusknuden", som udsender de elektriske impulser, der indleder hvert hjerteslag, og dermed forsyner alle celler i kroppen via det medie, der kaldes "solild". Den anden – "bevidsthedstråden" – er forankret i den tredje ventrikel i hjernen. Ved demens kanaliserer bevidsthedstråden gradvis stadig mindre af energien fra sjælens bevidsthed. Den gradvise proces afspejles derfor i sygdommen.

Hjernen består af flere milliarder nerveceller, der kaldes neuroner. Neuronerne er små "sociale" væsener, som elsker at opbygge netværk for at stå i kontakt med hinanden. Når den enhed "i hvem man lever, ånder og er" beslutter at tilbagekalde, er effekten nedbrydning. Kontakterne i bestemte dele af hjernen, som de små bevidsthedspunkter (der kaldes synapser) har etableret og forbundet i et netværk, er nu alvorligt truet. Synapserne er små "oplysningskontakter" i hjernen, og når de gradvist afbrydes af viljen fra et højere aspekt i mennesket, begynder hukommelsen at svigte. Demens er derfor en progressiv tilstand af glemsomhed. Og det, personligheden glemmer, er sjælen.