Den successive virkning på "kontakterne" i synapsernes informationssystemer, der forbinder nervecellerne i hjernen, er udtryk for, at sjælen er ved at trække sin livskraft tilbage. Hjerneforskerne siger, at en synaps derefter er "gået kold". Processen kaldes diffus atrofi[1] – en almindelig udbredt dødsårsag – og som ethvert døende legeme, mister netværket kontakten til den højere bevidsthed.

Når en sjæl begynder tilbagetrækningsprocessen, begynder den i realiteten at nedbryde ​​de elementer, der kendetegner personlighedens sjælelige udtryk i den fysiske verden. Sjælen harmoniserer og integrerer personlighedens kræfter i sin højere natur, og derfor bliver der mindre energi til rådighed i stoffets verden. Hjernen bliver derfor mere og mere udsat for usystematiske og usammenhængende kræfter. Symbolsk viser kræfterne sig i hjernen som ophobning af det skadelige protein-fragment beta-amyloid i hjernen. Ved Alzheimers sygdom skyldes det ikke overproduktion af proteinet, men snarere en forringet udskillelse. Desuden viser de sig som "tangles", der består af proteinet "tau", der "klumper" sig sammen inden i nervecellerne og til sidst dræber dem. Man ved ikke præcist, hvorfor proteinerne sætter sig i specielle områder af hjernen. Efter en lang periode ender det med patientens fysiske død.

_________________________________

[1] Atrofi stammer fra græsk "atrophia", der betyder "afmagring". Det er et lægeligt udtryk, der betegner svind af væv, legeme eller organ. Årsagen til tilstanden kan eksempelvis være alderdom. Med alderen optræder atrofi i mange organer. Atrofi dækker over to principielt forskellige begreber: Faldende celletal og svind i cellemasse.

_________________________________