Først skal healeren vurdere den fase af tilbagetrækningen, sjælen er nået til. Når sjælen trækker sig tilbage under en dødsproces, gør den det "indefra-og-ud" – først fra det højeste legeme og nedefter til det laveste. De følgende symptomer kan sandsynligvis hjælpe med diagnosticeringen.

Processen sker i denne orden:

a. Åndeligt – Det første, der går tabt er skabertrangen, viljen til at være, og der kan være et vist tab af åndelig videreudvikling. De, der kender personen godt, kan mærke de subtile ændringer i den, de elsker. Ændringerne kan ikke opfanges af sundhedssystemets sædvanlige screeninger. Måske mister personen interesse for hobbyer og interesser, som hidtil har givet både energi og glæde, men som ikke længere gør det. Personen giver udtryk for en meget subtil tilbagetrækning fra det sædvanlige liv. Det er et af ​​de tidligste symptomer på den forestående demens, og det vil være det mest optimale sted at praktisere healing.

b. Mentalt – Senere – og nogle gange mange år senere – kan man iagttage en voksende ulyst til mental aktivitet. Enkle hukommelsesopgaver er udfordrende fra dette trin og frem. Det er ofte på det tidspunkt, at den første kontakt til sundhedsvæsenet tages, og hvor de første lægemiddelbehandlinger indledes. Tidligt i denne fase er det stadig muligt for en healer at hjælpe.

c. Følelsesmæssigt – Det er et forholdsvis fremskredent stadie, og den demente viser tilsyneladende ikke det store følelsesmæssige engagement. Den demente "kører på flade batterier". Hjernen har nu været udsat for en betydelig nedbrydning, og en healer kan kun udføre meget lidt. Fokuseringen bør flyttes til en løbende uddannelse af pårørende og venner til den demente.

d. Æterisk – I det sidste trin i tilbagetrækningsprocessen før den fysiske nedbrydning af den æteriske del af hjernen, sker der en hurtig nedbrydning af nervevævet i hjernen. Døden følger.