Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ÅRETS INDRE REJSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen

ÅRETS INDRE REJSE (19 af 48)


Solens passage gennem de 12 astrologiske tegn skaber 12 typer af energier, der er stærkest ved fuldmåne, men tilgængelige hele måneden. Dem kan man udnytte.

ÅRETS INDRE REJSE (19 af 48)

Det inderste væsen er kærlighed

 

Årets-indre-rejse-27-Kenneth-SørensenDe elementer i personligheden, som endnu ikke er fuldt udviklet, kan man effektivt gøre noget ved i Løvens måned ved hjælp af energierne fra Solen. Solen transmitterer 2. stråle, og derfor er kærligheden stærkt tilstede på Jorden i Løvens måned. Perioden i Løvens tegn vil stimulere hjertecentrets funktion til større aktivitet. Som tidligere nævnt er det ved hjælp af kærlighedens center, at sjælens kærlighedsaspekt kommer til fuld udfoldelse. I Løvens måned sættes der fokus på identitetsoplevelsen. ”Hvem er jeg?” ”Hvad er den virkelige identitet bag alle de roller, som jeg påtager mig i det daglige?” Svaret er kærlighed.

Løvens store styrke er dens kærlighed til sig selv. Den ved, at alle er af ædel afstamning, og den demonstrerer det i praksis med sin store hjertevarme, sin gavmildhed og sin styrke.

Lektien er derfor, at man skal identificere sig med det højeste i sin natur, for energi følger tanken, og mennesket bliver, som det tænker. Ved hjælp af kærlighed kan man acceptere de karakterproblemer, som giver nyttig modstand på vejen mod større styrke. Ved hjælp af kærlighed kan man opbygge de kvaliteter, der med tiden vil erstatte f.eks. mindreværd med selvværd, og det gør man i kraft af planeten Neptuns kvaliteter, som Solen skjuler i dette tegn. Neptun giver visionen og forestillingen om, at man kan blive noget større, end det man er. Viljen til magt via 1. stråle giver den målrettede ihærdighed til at opnå fuld kontrol over personligheden ved hjælp af kærlighedens styrke. Den intense personlighedsudvikling i Løvens måned kan medføre, at man i Vandbærerens måned virkelig har noget at tilbyde gruppen.

Artikel-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen
Download-fil: ÅRETS INDRE REJSE - Kenneth Sørensen


Artikel-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen
Læsefil med vendbare sider: ÅRETS INDRE REJSE