Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ÅRETS INDRE REJSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen

ÅRETS INDRE REJSE (30 af 48)


Solens passage gennem de 12 astrologiske tegn skaber 12 typer af energier, der er stærkest ved fuldmåne, men tilgængelige hele måneden. Dem kan man udnytte.

ÅRETS INDRE REJSE (30 af 48)

Opgør med skinhellighed

 

Årets-indre-rejse-42-Kenneth-Sørensen

 

Sandhed for enhver pris er en af kvaliteterne ved 1. stråle. Derfor hader Skorpionen enhver form for hykleri. Hellere en ærlig synder end en intellektuel frelst, der dømmer andre ud fra humanitære værdier, som vedkommende ikke selv lever op til. Men sandhedskærligheden kan få et grotesk udtryk, hvis det mørke og destruktive dyrkes som en bevidst − og i egne øjne − ophøjet, livsstil og kultur, der er ligeså hyklerisk. For udadtil foregiver man at være en ærlig synder, der med lidenskabelighed vælter sig i sølet, men indadtil føler man sig ophøjet og frelst, fordi man har sat sig uden for det politisk korrekte. Djwhal Khul fortæller i den forbindelse:

”Det er i dette tegn, at den fortabte søn kommer til sig selv, og efter at have spist af livets avner og tømt det jordiske begærs og ærgerrighedens bæger – siger han: ‘Jeg vil rejse mig og gå til min Fader’.”

Alice A. Bailey: Esoteric Astrology, p. 208

 

Kamp på liv og død

Årets-indre-rejse-43-Kenneth-SørensenDet er prøvernes måned. Viljen til det gode udfordres til det yderste, når man bevidst eller ubevidst bliver involveret i magtkampe på hjemmefronten, på jobbet eller i andre sociale sammenhænge.

Nogle vil sikkert tænke, at den slags primitive følelser har de overhovedet ikke, men så er der højst sandsynlig tale om en fortrængning, for Skorpionens dybder er ikke forbeholdt en lille gruppe uciviliserede primitive mennesker, for det er en del af et kollektivt erfaringsområde, som alle har et ansvar for. Når man er klar til at konfrontere prøverne, arrangerer sjælen og den indre sjælsgruppe de prøver, der er nødvendige for at rense disciplens følelsesliv.

Mange tror, at de ikke har begær efter penge og ejendele − indtil en skilsmisse eller et familiedødsfald konfronterer dem med en bodeling. Mange tror, at de har styr på deres seksualitet − indtil de møder et menneske, som vækker voldsomme drifter. Mange tror, at de har givet afkald på magtens sødme − indtil nogle dukker op og gør krav på den position, man ”retmæssigt” har tilkæmpet sig.

Artikel-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen
Download-fil: ÅRETS INDRE REJSE - Kenneth Sørensen


Artikel-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen
Læsefil med vendbare sider: ÅRETS INDRE REJSE