Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ÅRETS INDRE REJSE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen

ÅRETS INDRE REJSE (25 af 48)


Solens passage gennem de 12 astrologiske tegn skaber 12 typer af energier, der er stærkest ved fuldmåne, men tilgængelige hele måneden. Dem kan man udnytte.

ÅRETS INDRE REJSE (25 af 48)

VÆGTENS TEGN

 

Årets-indre-rejse-35-Kenneth-Sørensen

 

I den fortsatte bevidsthedsmæssige udviklingsrejse mod større fuldkommenhed, drejer det sig nu om Vægtens tegn, som er et ligevægtspunkt. I Jomfruen fornemmede man det indre Kristusliv og begyndte at forstå, at man skal tjene noget højere. Nu er man nået til det niveau, hvor personlighedens magtfulde begær er blevet afbalanceret af sjælens åndelige målsætning – det materielle og åndelige liv når en balance. Og hvad skal der så ske nu?

Balancepunktet er samtidig et krisepunkt, som enten medfører en periode med stille eftertanke eller statisk passivitet. Man står over for et valg mellem definitivt at vælge den åndelige vej med dens kompromisløse afkald på alt, hvad der tilhører personligheden − penge, karriere og status. Eller man kan fortsætte med at træde vande og holde den intellektuelle interesse for de humanitære og åndelige aspekter ved lige på en forholdsvis uforpligtende måde. En stor del af nutidens menneskehed står på det sidstnævnte trin. Man har set visionen, og man har forstået, at den rigtige fordeling af de økonomiske ressourcer er en indiskutabel nødvendighed, hvis verden skal tage det næste skridt fremad. Men man vægrer sig ved at tage den fulde personlige konsekvens af visionen, fordi det søde, behagelige materialistiske liv fortsat leverer et hav af argumenter for ikke at dele ud af det personlige overskud både materielt og åndeligt. I Vægtens tegn skilles fårene fra bukkene. Det kaldes også for ”dommens sted”, fordi det er her, man tvinges til bevidst at vælge side. Og intet valg er også et valg. Vejen til Helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner, der ikke udføres i praksis.

Vægten transmitterer 3. stråle for abstrakt intelligens, og det giver gode evner til at begå sig blandt mennesker. Tilpasningsevne og intelligent forståelse af de sociale spilleregler er nogle af Vægtens fremtrædende kvaliteter. Men på et tidspunkt skal Vægten tage sin sociale adfærd op til overvejelse og vurdere hvilke værdier og kriterier, den tilpasser sig.

Vægten, der endnu ikke har truffet et åndeligt valg, er en eminent manipulator og opportunist, som, uden at afsløre sine egne mål, gerne tilegner sig forretningsfordele ved hjælp af f.eks. smiger og manipulation, selv om det egentlig strider mod de værdier, Vægten gerne ville stå for. Målet helliger midlet, mener Vægten på dette udviklingstrin − uden at vide, at midlet afslører målet. Uærlighed i forretningsanliggender eller omgang med personer med en anløben karakter bagatelliseres, fordi pengene går til et ”godt formål”. Det er en klassisk strategi for Vægten. I Vægtens måned skal man derfor afveje sine luftige idealer i forhold til den reelle adfærd. Man skal være bevidst om, hvilke værdier, der i praksis styrer livet.

Månedens meditationstema lyder sådan:

”Tid til at vurdere, vælge og beslutte

gavner den næste begyndelse”.

 

De valg, der træffes i Vægtens måned, vil afgøre, om man i Vædderens måned kan begynde et nyt liv.

For gennemsnitsmennesket lyder det eksoteriske motto sådan:

”Og ordet lød: Lad der træffes et valg”.

Artikel-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen
Download-fil: ÅRETS INDRE REJSE - Kenneth Sørensen


Artikel-Årets-indre-rejse-Kenneth-Sørensen
Læsefil med vendbare sider: ÅRETS INDRE REJSE