Den subtile skelneevne
Det var den gyldne middelvej mellem modsætningernes par, som Buddha anbefalede for at nå til oplysning. Skelnen mellem de store modsætninger fører imidlertid ikke til oplysning. De er for indlysende og for grove til at vejlede nutidens mennesker. Det er skelnen mellem de subtile modsætninger, der udvikler mennesket – eksempelvis når man skal beslutte, hvad der er rigtig og forkert − tale, tavshed, handling, passivitet eller aktivitet? Hvad er forskellen mellem rigtig og mere rigtig, mellem høj og højere, mellem et menneskets handling og mennesket selv?
At udvikle skelneevnen er en lang proces, der kræver fuldkommen upersonlighed og ærlighed, hvis evnen skal udvikles til fuldkommenhed. I begyndelsen skal man lære at vælge mellem selvisk og uselvisk – mellem egne behov og gruppens behov, mellem sandhed, delvis sandhed og usandhed.
Senere kommer endnu sværere valg − mellem vibrationer fra henholdsvis sjælen, personligheden, de forskellige grupper man tilhører, mesteren og Planen. Den sidste form for skelneevne kan kun opnås, når intuitionen afløser tankesindets skelneevne, som overbygning til den udvikling, som den mentale skelneevne har skabt. Alice A. Bailey siger følgende om ærlighed og skelneevne:
”Det er ikke nogen nem eller behagelig opgave at undersøge sig selv og opdage, at selv det tjenestearbejde, man har udført, og lysten til at studere og arbejde, muligvis har haft en grundlæggende egoistisk årsag, som var baseret på et ønske om personlig frigørelse eller som byggede på modvilje mod trivialiteten i hverdagens forpligtelser. Den, der forsøger at efterleve impulserne fra sjælen, skal udvikle evnen til korrekt bedømmelse af sig selv med en ærlighed, som virkelig er sjælden i nutiden. Man skal sige til sig selv: ”Jeg skal være sand mod min egen sjæl”. Og i livets stille øjeblikke og i meditation, der alene tilhører den mediterende, skal man ikke pynte på en eneste fejl eller undskylde sig selv på nogen som helst måde. Man skal lære at vurdere sine ord, handlinger og motiver og kalde tingene ved deres rette navn. Kun på den måde kan man indøve åndelig skelneevne og lære at erkende sandheden i alle ting. Kun på den måde kan man nå til erkendelse af virkeligheden og lære den sande sjæl at kende”.
Alice A. Bailey: A Treatise on White Magic, p. 585
|