Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PROFETEN SOM UKENDT GENI
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth

PROFETEN SOM UKENDT GENI (19 af 99)


Hvad akabte Egyptens ti plager? Hvad i skabelsen er egyptisk lære? Hvordan kunne Moses opfinde alfabetet? Hvor meget dokumenteres af historiske data?

PROFETEN SOM UKENDT GENI (19 af 99)

Den historiske relevans bag kilderne

 

Beretningen om flygtningen Moses ved slaget om Etiopiens hovedstad synes i Josefus' gengivelse koblet sammen med den tidligere omtalte episode, at Moses som yngre under sin prinseuddannelse var anfører for nogle af hærstyrkerne fra Egypten. Også her optræder en etiopisk kongedatter, der blev forelsket i Moses og hjalp ham på en sådan måde, at han lettere kunne indtage byen. Det synes at være denne kvinde, han under sit senere eksil mødte igen, mens de nye stridigheder om byen fandt sted, og hvor hun nu var blevet Etiopiens dronning. Da de to episoder overfladisk set har flere fællestræk, forekommer de også i blandet form i andre af de sene gengivelser.

Improvisation, også ved anvendelse af dyr, hvilket indgik i Moses' strategi ved Etiopiens hovedstad, var ikke usædvanlig praksis i oldtiden. F.eks. var katten et helligt dyr for egypterne og måtte ikke dræbes, og da en persisk hær erobrede Egypten i 600-tallet f.Kr., beskyttede persernes forreste soldaterrækker sig ved at bære en kat på armen eller et skjold med deres ældgamle tegn, den persiske løve, som egypterne så som en "kat". Især egypterne brugte brevduer, og romerne videreførte det. I romertiden kendes krigshændelser med strategier med brug af dyr. (jf. i dag sætter flåden lytteudstyr på delfiner).

Dengang som nu førtes krige ikke for at bekræfte militære teoribøger, men skulle vindes, uanset om det krævede uortodokse midler. Improvisation i tidlige tider fremgår f.eks. af en heltebegravelse med fund fra farao Mentuhotep II's soldater 2200 f.Kr., som havde smurt hovedets hår ind i et tykt lag ler, der i hårdtstørknet tilstand fungerede som en interimistisk hjelm (metalhjelme var ukendte).

Tuthmosis III beretter - på Moses' tid - i sine inskriptioner, at han med utraditionel taktik erobrede byfæstningen Megiddo i Kanaan efter at have opponeret imod sine mere forsigtige generaler. Senere, som noget helt nyt, lod han træskibe som samlesæt transportere fra kysten ind til Eufrat, så hans tropper kunne overskride denne flod.

Inskriptioner i Babylon omtaler, at kong Salmanassar III lod sin hær føre over Eufrat ved højvande "på skibe af fåreskind". Dvs. han lod bygge broer med pontoner lavet som små både af udspilede dyreskind på træstativ (velkendt bådkonstruktion på Babylons floder). - Og da perserkongen Xerxes skulle erobre de græske områder, lod han ingeniørtropper lægge en pontonbro, hvilende på 644 både, over Bosporus-strædet. - Mens Cæsars Rhin-bro var et samlesæt af præfabrikerede elementer skabt af hans ingeniørtropper.

I mangel af en bro måtte Moses bruge sine astronomiske kundskaber til timing af en vellykket overgang over det Røde Hav. Ved (forårs)jævndøgn og ekstra gravitationstræk fra fuldmånen (jf. påskens fuldmåne) kan det give ekstreme forskelle på ebbe og flod, der kunne frilægge havbunden og få vandet til at vende tilbage og skylle ind over faraos tropper.

Under Moses iværksattes terroraktioner, "Egyptens tiende plage", der overrumplede ved at starte under dække af, at israelitterne fejrede deres nystiftede helligdag, påsken. Omvendt, har fjender senere benyttet sig af angreb, når Israel forventedes at holde i nedsat beredskab på ugens helligdag, sabbatten. Se også Alger F. Johns's "The Military Strategy of Sabbath Attacks on the Jews", i Vetus Testamentum (vol. 8, 1963, x 482f). I nutiden ses dén metode benyttet, da arabiske stater på Israels helligdag Jom Kippur den 6. oktober 1973 indledte angreb, der var en "dobbelt overraskelse", idet det samtidig var første arabiske helligdag i ramadan, hvor arabisk angreb ikke ville forventes.

Artikel-PROFETEN-SOM-UKENDT-GENI-Ove-von-Spaeth
Download-fil: PROFETEN SOM UKENDT GENI - Ove von Spaeth