Omkring dette område er der et stort område med de tre underbevidste niveauer − den lavere underbevidsthed, den mellemste underbevidsthed og overbevidstheden. Fra disse niveauer og fra den ydre verden bryder der konstant nye elementer ind i bevidsthedsområdet, og på den måde bliver det personlige sjælsaspekt så at sige indhyllet og skjult af mange forskellige slags "indhold", og sjælsaspektet identificerer sig derfor med bliver "indholdet".

Det første skridt i selvidentifikation er derfor disidentifikation med de mange forskellige former for "indhold". Den følgende øvelse vil være til stor hjælp i dette arbejde og i udviklingen af en virkelig forståelse af sjælen ved centrum, dvs. sjælsaspektet, der henvises til som "iagttageren" eller "observatøren" i andet års instruktioner.

(udarbejdet af Roberto Assagioli)

Når øvelsen praktiseres af en gruppe, så taler den, der leder øvelsen, helt naturligt i første person, så hver deltager kan identificere sig med det, der siges. Øvelsen kan udføres på denne måde:

"Jeg sætter mig i en behagelig og afslappet stilling med lukkede øjne. Derefter bekræfter jeg: Jeg har et fysisk legeme, men jeg er ikke mit fysiske legeme. Mit fysiske legeme kan have forskellige helbreds- eller sygdomstilstande, og det kan være udhvilet eller udmattet, men det har intet at gøre med mit virkelige 'Jeg'. Mit fysiske legeme er mit værdifulde redskab, som gør det muligt for mig at handle og få erfaring, men det er kun et redskab. Jeg behandler det godt. Jeg forsøger at holde det sundt og rask, men det fysiske legeme er ikke mig selv. Jeg har et fysisk legeme, men jeg er ikke mit fysiske legeme.

Jeg har følelser, men jeg er ikke mine følelser. Mine følelser er mangfoldige, modstridende og skiftende, og alligevel ved jeg, at jeg altid er mig selv, både i perioder med håb eller håbløshed, i glæde eller sorg, i ophidset eller afslappet tilstand. Fordi jeg kan iagttage, forstå og vurdere mine følelser, og derved i stigende grad beherske, styre og bruge dem, er det indlysende, at følelserne ikke er mig selv. Jeg har følelser, men jeg er ikke mine følelser.

Jeg har begær, men jeg er ikke mine begær, for de skabes af fysiske og følelsesmæssige impulser og af ydre påvirkninger. Begær ændrer sig og er ofte modstridende og de kan skifte fra tiltrækning til frastødning. Jeg har begær, men mine begær er ikke mig selv.

Jeg har et intellekt, men jeg er ikke mit intellekt. Det er mere eller mindre udviklet og aktivt − og det er udisciplineret. Men mit intellekt kan modtage undervisning. Det er et redskab til viden både i relation til den ydre verden og til den indre, men mit intellekt er ikke mig selv. Jeg har et intellekt, men jeg er ikke mit intellekt.

Efter denne disidentifikation af "Jeg'et" fra det, som bevidstheden indeholder (begær, følelser og tanker), erkender og bekræfter jeg, at jeg er et center med ren selverkendelse. Jeg er et center med en vilje, der er i stand til at beherske, styre og bruge alle mine psykologiske processer og mit fysiske legeme."