Hvis man fortsætter fra dette generelle billede til den praktiske realisering, vil man erfare, at man ikke permanent og fuldt ud kan nå fra personligheden eller det individuelle til det universelle. Man kan få flygtige symbolske syn, ekstatiske øjeblikke, men man er bundet til at komme tilbage til "Jorden". Identifikationen kan kun opnås gradvis og ved hjælp af en konstant åndelig stræben.

Hvad forbinder det individuelle og det universelle? Det er gruppen. Mennesket kan blive gruppebevidst. Som det første kan man forene sig med et andet menneske via de højeste kærlighedsaspekter. Derefter kan man forene sig med en mindre gruppe. Derefter med en større gruppe. Derefter med en endnu større gruppe. Og gradvis med større og større grupper, indtil man opnår en grad af universel bevidsthed.

Gradsforskellen til at kunne deltage i det universelle er illustreret ved Solens placering i hvert af de tre eksempler i dette diagram fra Roberto Assagiolis bog, Act of Will:[1]

I den første tegning sender sjælen, der illustreres af Solen øverst oppe, næsten alle sine "stråler" mod individet, og det betyder, at det skaber en intens følelse af individualitet med en svag følelse af at være en del af det universelle. I den anden tegning er sjælen − illustreret ved Solen − placeret i kontaktpunktet mellem det individuelle og det universelle. Det viser, at bevidstheden er mere eller mindre afbalanceret mellem de to områder. Den tredje tegning illustrerer en høj grad af universel erkendelse, og at der altid findes lidt individuel selverkendelse.

I meditation og kontemplation kan man få en erkendelse af svingningen mellem den individuelle og den universelle erkendelse, for der sker ikke alene en gradvis åndelig udvikling. Man kan på forskellige tidspunkter desuden nå forskellige erkendelsesstadier. Og det hele er ikke alene et resultat af meditation. Det forekommer også under andre vilkår, f.eks. i naturen eller det ydre univers og specielt i udveksling af tanker med andre mennesker.

Ligesom det er en forklaring på det, man selv erfarer, så forklarer det også meget af det, der for tiden sker blandt mange i den nye generation − herunder forsøget på at skille sig ud fra gennemsnittet, fra det såkaldt normale, fra det personlige, men uden at have ægte indsigt, ægte styring og rigtige metoder. Meditation i alle faser tilbyder en mere sikker vej fra det individuelle via gruppeidentifikation til det universelle.

_________________________________

[1] Roberto Assagioli: Act of Will, Esalen Book, 1973

_________________________________