Erkendelse af virkelighed er et meget omfattende emne. Der findes forskellige niveauer og grader af virkelighed, og der findes både ydre og indre virkelighed. Det første spørgsmål, der naturligt melder sig, når man begynder at tænke over det, er: Hvad er virkelighed? Det er ikke nemt at besvare, for det kan kun erkendes gennem en indre oplevelse, og ikke i kraft af andres tekniske forklaringer og begreber.

Nogle af de mest fundamentale erkendelser, eksempelvis af viljen, af bevidstheden, af sjælen og endog af farver, lyde o.l., er det kun muligt at få via personlig erfaring. Men af beskrivelser fra andre mennesker, der har opnået disse erkendelser, kan man få hjælp til at formulere sin egen tænkning og til en intellektuel opfattelse af emnet.

Det første, man skal vide, er, at der findes to universelle aspekter af virkelighed: Den transcendente virkelighed og den manifesterede virkelighed.

Den har to aspekter:

På det nuværende udviklingsniveau ved man intet om absolut og ultimativ transcendens. Men man kan postulere eller mene, at tid og rum har en modpol, der kan kaldes evighed og universalitet. Og manifestation og forandringer er en modpol til ren, uforanderlig væren. De mennesker, der har oplevet glimt af den ultimative virkelighed, har forsøgt at forklare eller snarere antyde oplevelsen på mange paradoksale måder: Livets fylde − nærhed − ekstase − klarhed − og både som tomhed og som ingenting (som ikke betyder "ingenting" i almindelig forstand).

Der findes mange former for og niveauer af relativ transcendens, fordi den er relativ i forhold til ethvert stadie i menneskets udvikling og i forhold til andre mennesker. Man kan betragte relativ transcendens som det aspekt af virkelighed, der ligger umiddelbart over det enkelte menneskes og den enkelte gruppes nuværende bevidsthed, og som udgør det næste bevidsthedstrin i udviklingen.

Denne virkelighed er bedre kendt. Man har kaldt den guddommelighed i manifestation, og den er ofte blevet opfattet forskelligt. Det kan ikke siges mere nøjagtigt, end i Francis Thompsons digt "Guds Rige":

Usynlige verden, vi ser dig.

Urørlige verden, vi berører dig.

Ukendte verden, vi kender dig.

Ubegribelige verden, vi forstår dig.

Men ikke hvor de cykliske systemer formørkes,

og følelsesløse tanker bryder frem.

Vingernes fremdrift skal vendes om.

Bank på de låste døre.

Englene bliver på deres vante steder.

Vend blot en sten og begynd et vingeslag.

'Det er dig', det er dine fremmedgjorte ansigter.