Det siges, at Hierarkiet er én stor ashram med en triangel i midten, som er skabt af Manuen. Trianglen repræsenterer kærligt, intelligent liv. Kristus repræsenterer den kærlige og intelligente bevidsthed, og Mahachohanen repræsenterer den kærlige, intelligente aktivitet. Symbolsk set danner denne triangel et stort center. Den aktive udstråling fra de tre ophøjede mestre medfører, at deres auraer blandes, og resultatet er en fuldkommen sammensmeltning og fusion. Det siges, at udstrålingen og virkningen af denne centrale triangel er unik og langtrækkende. Samspillet mellem de tre mestre repræsenterer ethvert område med relation til gruppens liv, manifestation og handlinger. Disse kvaliteter fokuseres gennem Mahachohanen, primært fordi han er civilisationens Herre, og menneskehedens civilisationer er udtryk for progressiv vækst og udvikling.

I Shamballa dannes denne centrale triangel af aktivitetens tre Buddhaer eller Kumaraer, der repræsenterer bevidst, intelligent liv − bevidst, intelligent og aktiv visdom – og bevidst, intelligent skabelse. Det er først i det sidste stadie af menneskets udvikling på Jorden, at denne essentielle triangel vil komme til syne i det tredje planetariske center – menneskeheden. Denne tredje triangel vil igen repræsentere visse aspekter af liv, kærlighed og skabende aktivitet.

Kristus, mestrenes mester og lærer for både devaer og mennesker …

”− er det centrale punkt i Hierarkiet, ligesom mesteren er det centrale punkt i en ashram. Mesteren er hjertet i sin gruppe, og Kristus er Hierarkiets hjerte. Jo nærmere man kommer denne erkendelse, jo klarere bliver forståelsen af det begreb, at punktet i centrum og i periferien er ét og det samme.”

Alice A. Bailey: Discipleship in the New Age, Vol. I, p. 767

Hierarkiet forbereder sig på at introducere en vis grad af kærligheds-visdomsaspektet via 1. stråle for vilje og kraft. Kristus forbereder sig på at blive formidleren af denne energi. Desuden vil han klart demonstrere forskellen mellem materialistisk og åndelig levevis.

Kristus er verdenslærer og legemliggørelsen af den kraft i udviklingen, der har givet ham betegnelsen ”Kristusbevidstheden”. Han er desuden legemliggørelsen af kærlighed-visdom – ikke alene i planetarisk forstand, men desuden i kosmisk forstand. Han er i stand til at ”− give udtryk for to guddommelige energier:

Kærlighedsenergien og viljesenergien, kærlighedens magnetiske kraft og den guddommelige viljes dynamiske effektivitet. Aldrig før i menneskehedens lange historie har en sådan åbenbaring været muligt”.[1]

Dette magnetiske potentiale af kærlighed og dynamisk viljesenergi befinder sig latent i menneskets hjerte, sådan som det beskrives af Paulus: ”Kristus i dig – herlighedens håb.”[2] Disse energier er langsomt ved at komme til udtryk i takt med, at menneskeheden er på vej ind på discipelskabets vej og langt om længe modtager de højere stadiers indvielser.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Kristi tilsynekomst, s. 64

[2] Paulus’ brev til Kolossenserne, 1:27

_________________________________