Eksistensplaner
Siden 1925 er Hierarkiets position skiftet fra det højere mentalplan (sjælens plan eller kausalplanet) til det buddhiske plan (intuitionens plan) i den åndelige triade, og i denne forbindelse blev der åbnet en direkte kanal til indstrømning af energier inde fra det universelle tankesinds ”ringmur” (”ring-pass-not”) til Hierarkiet − ”centret hvor Guds kærlighed hersker”, og videre ind i formens verden til den skabende aktivitet. Den tibetanske mester Djwhal Khul antyder, at en af betydningerne af ordene ”forhænget i templet blev flænget i to stykker fra øverst til nederst”,[1] repræsenterer denne afsløring af en åben kanal. Kan det tænkes, at Berlinmurens fald i 1989 var et nutidigt symbol på denne afsløring af en åben kanal?
Hierarkiet er mellemleddet mellem den åndelige virkelighed og menneskelivet. Det fungerer som en transformer, der skaber forbindelse mellem menneskeheden og Guds vilje – mellem menneskeheden og dens karma – mellem menneskeheden og det komiske onde – den ondskab, der vedrører viljen og misbrug af viljen. I Hierarchy, paragraph 339 kaldes det ”et mægtigt skjold”.
Medlemmer af Hierarkiet arbejder fra det buddhiske plan og påvirker mentalt stof, mens medlemmer i Shamballa − ”centret hvor Guds vilje er kendt” − arbejder på de tre højeste bevidsthedsplaner, mens menneskeheden – ”centret for intelligent, skabende aktivitet” − arbejder på de tre laveste og tætteste planer (mentalplanet, astralplanet og det fysisk-æteriske plan).
Det energimæssige arbejde
Selvom Kristus er overhoved for dette ”midtvejscenter” i det planetariske liv, er Hierarkiet ashram for Sanat Kumara − verdens herre − i sin syvfoldige form, og på denne måde forbindes kærlighed og vilje. Denne ashram, der består af visdommens mestre og indviede, arbejder på planet for åndelig kærlighed – intuitionens plan – eller planet for den sande sjæl, som modsvarer den menneskelige sjæl på tankens plan.
En ashram er en kilde, hvorfra der strømmer hierarkiske inspirationer til de tre verdener. Dens ”kraftfulde energier” og ”ansporende kræfter” har til hensigt at skabe en udvidelse af menneskets bevidsthed. Hierarkiet i denne større ashram har indenfor sin ”ringmur” syv primære ashramer, som i sin midte har en chohan (en 6. indviet) eller en visdommens mester (en 5. indviet). Hver af de syv ashramer har tilknyttet syv underordnede ashramer, og det bliver derfor 49 i alt, selvom ikke alle er fuldt aktive.
_________________________________
[1] Alice A. Bailey: Discipelskab i den nye tidsalder, Vol. II, s. 446
_________________________________
|