... meditationens primære funktion er at gøre de lavere legemer så modtagelige og sensitive over for vibrationer, at sjælen, eller solenglen, kan bruge dem og opnå de ønskede resultater. Det indebærer, at der er en nedstrømning af kraft fra mentalplanets højere niveau (menneskes virkelige hjemsted) og en tilbagevirkende vibration fra mennesket – spejlbilledet. Når de to vibrationer er afstemt, og samspillet er rytmisk, forløber de to meditationer samtidigt, og så kan det magiske skabelsesarbejde ske uhindret. Det er derfor klart, at hjernen er den fysiske parallel til kraftcentrene på mentalplanet, og at mennesket skal skabe vibrationen bevidst under meditationen. Når det sker, kan mennesket fungere som en bevidst skaber, og arbejdet får derfor en tredobbelt karakter, for kraften cirkulerer nu frit gennem tre centrale aktivitetspunkter:

• For det første – den række kronblade i den egoiske lotus, som sjælen vælger at bruge eller er i stand til at bruge. Det afhænger af målsætningen og sjælens udviklingstrin.
• For det andet – det fysiske hjernecenter, der er aktivt under meditationen. Det afhænger også af menneskets udviklingstrin og det mål, det ønsker at nå.
• For det tredje – det kraftcenter, mennesket udvikler på det lavere mentalplan, når det opbygger tankeformen og driver de bygmestre, der kan reagere på vibrationen, til aktivitet. Det afhænger igen af meditationens styrke, tonens kvalitet og kraften i den igangsættende vibration.

Solenglens første handling er at danne en triangel, der består af solenglen selv, mennesket på det fysiske plan, og det kraftcenter, som er resultatet af deres forenede indsats.[1]

... Disciplen skal derfor lære den esoteriske betydning af to velkendte symboler – trianglen og kvadratet.

Tidligere blev de opfattet som symboler på den trefoldige sjæl og den firfoldige personlighed, eller hvis disciplen havde tilstrækkelig viden: Den åndelige triade og den firfoldige personlighed. Nu skal disciplen lære at se dem i et nyt lys og se dem som en trefoldighed, der består af ashramen, sjælen og sig selv, og som et kvadrat, der repræsenterer menneskeheden, det 4. naturrige. Kvadratet er derfor et stort udadrettet symbol, og omkring det vil den nye meditation blive opbygget ... og hvis den følges, kan og vil den skabe grundlæggende forandringer i livet ...[2]

Det næste stadie opstår, når disciplen, der har betragtet ashramen som beskrevet ovenfor og derfor imaginativt har betragtet Shamballa som en kendsgerning i sin bevidsthed, vender sine tanker mod Hierarkiet eller mod sjælen. Husk altid, at Hierarkiet ganske enkelt er sjælenes verden, at Hierarkiet kender planen og er sensitiv over for hensigten, og at Hierarkiet konstant påvirker menneskeheden i en skabende proces med det formål at udvide menneskets bevidsthed. Det er sjælen – i sin reneste natur – en del af ....

Trianglens tredje punkt ... har at gøre med de refleksive overvejelser ...

Refleksionerne skal ikke foregå ud fra en opfattelse af ufuldkommenheder, kvalifikationer eller evner, fiaskoer eller succeser, men udelukkende ud fra opfattelsen af samarbejdet med planen og med den guddommelige vilje og hensigt ...

Det fjerde stadie i meditationsarbejdet vedrører kvadratet, som– til formålet med arbejdet – ganske enkelt skal betragte som et område for tjenestearbejde og erfaring – dvs. erfaring i tjenestearbejde og ikke den enkeltes livserfaring.[3]

Et udsagn fra sjælen, disciplen, til personligheden:

I centret af Guds vilje står jeg.

Intet skal aflede min vilje fra Hans.

Jeg virkeliggør denne vilje med kærlighed.

Jeg udfører mit tjenestearbejde.

Jeg, den guddommelige triangel,

udfører denne vilje i kvadratet,

og tjener mine medmennesker.

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 164

"Det indre lysnet, som kaldes planetens æterlegeme, er i sit inderste væsen et net af triangler, og når engang evolutionsprocessen er gennemført, vil nettet være færdigt. I øjeblikket er det hovedsagelig konstrueret af kvadrater, men det forandres langsomt, efterhånden som den guddommelige plan virkeliggøres. De hellige planeters æteriske net er stort set triangler, mens Solens netværk består af forenede cirkler. Opgaven på Jorden i denne tid (set fra Planetlogos' synsvinkel) er at forandre planetens net og dermed langsomt forandre de eksisterende kvadrater til triangler."

Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 433-434

"Find to mennesker, der ønsker at samarbejde. Der er en enestående kraft i en triangelrelation. Gud selv – står der i alle religiøse skrifter – er en treenighed af godhed, og mennesket kan gøre det samme i mikrokosmos, finde to ligesindede mennesker og danne en triangel, der består af god vilje, lys og åndelig udveksling. Hver af de to, man samarbejder med, gør det samme, og på den måde kan den gode viljes netværk brede sig ud over hele verden. Via det vil lysets kræfter være i stand til at arbejde, og man vil, uanset hvor man er, have hjulpet og støttet."

Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden, s. 383

... Dannelse af triangler af lys og god vilje berører reservoiret af æterisk energi, og det vil automatisk og cirkulerende medfører fremskridt i det eksoteriske arbejde, der udføres af mennesker med god vilje. Det er ikke den gode vilje i sig selv, men dannelsen af energitriangler i planetens æteriske legeme, der bevidst kvalificeres med god vilje ...

Man vil tydeligt kunne se, at det skabende arbejde – med dets intelligente og praktiske hensigt og evnen til, når det fungerer rigtigt, at forene de eksoteriske og esoteriske tjenestearbejdere i en åndelig indsats – i virkeligheden har sin oprindelse i selve Shamballa ...

Senere, når et vedholdende og systematisk arbejde er blevet udført, og idéen er almindeligt kendt af offentligheden, vil aktiviteten udgøre en vigtig del i den nye verdensreligion og blive forstået bedre. Den vil have sin egen indre gruppe, der vil arbejde helt subjektivt og opbygge triangler af lys og god vilje. Desuden vil gruppen arbejde objektivt med en effektiv subsidiær aktivitet og styre aktiviteten hos de, der opbygger det organisatoriske aspekt af triangler af praktisk god vilje på Jorden. Tiden er endnu ikke inde. I nutiden ser man skabelsen af en generel tankeform eller et kim, der vil spire og rumme begrebet. Senere, når det sande ydre arbejde begynder, vil arbejdets styrke komme objektivt til udtryk, fordi Aktivitetens Buddhaer efterhånden vil blive bevidste om eksistensen af tankeformen i sin natur som lys og i sin kvalitet som god vilje. De vil føre deres liv ind i tankeformen, når der opstår behov for det, og når nødsituationer kræver det. Efterhånden vil "Guds vilje herske", som reglen udtrykker det.[4]

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 913

[2] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 156

[3] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 160-161

[4] Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 285-286

_________________________________