1. Tre solsystemer (trinvis) – (det nuværende er det andet).
2. Solen – Venus – Jorden[1]
3. Triangler dannet af planeter, blandt dem er:

• Vulkan – Mars – Merkur
• Venus – Jupiter – Jorden
• Saturn – Uranus – Neptun (De tre synteseskabende planeter)[2]

På Jorden har videnskaben om triangler relation til de tre store aspekter, sådan som de viser sig via Shamballa, Hierarki og Menneskehed ...

Tre store centre:

1. Shamballa (Planetarisk hovedcenter)
2. Hierarki (Planetarisk hjertecenter)
3. Menneskehed (Planetarisk halscenter)

• London – New York – Darjeeling
• Tokyo – New York – Genève

"... lad mig sige lidt om ordene "de højere tre" og forsøge at tydeliggøre det komplekse begreb. Ordene "højere tre" hentyder til de tre Aktivitetens Buddhaer, der fortsat samarbejder aktivt med Sanat Kumara. De står Sanat Kumara nær og ankom sammen med ham, da han besluttede at inkarnere på planeten Jorden.

Det er vanskeligt at forstå deres gådefulde og specielle funktioner. De hører ikke til solsystemet. De har gennemgået menneskestadiet for så lang tid siden og i så fjerne verdenscyklusser, at erfaringen ikke længere er en del af deres bevidsthed. De fungerer som rådgivere for Sanat Kumara i relation til hans oprindelige hensigt, og det er derfor ordene "Guds vilje hersker" forekommer i denne regel. I Shamballas rådskammer er det deres vigtigste opgave at overvåge, at Rådet konstant fastholder hensigten som "forberedelse" … De fungerer på en særlig måde som forbindelsesled mellem Sollogos og det livsvæsen, der besjæler stjernebilledet Vægten. De forbinder de to store energicentre med Planetlogos."

Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, 278-279

... der er antydet eksistensen af fem triangler:

a. Den, der opstår ved vekselvirkning mellem de tre Aktivitetens Buddhaers energier, som danner en triangel, der er tæt forbundet med planeten Saturn.

b. Trianglen bestående af de tre stråler, som de tre buddhaer arbejder igennem.

c. De tre planeter, der er forbundet med De Tre Herrer for tre stråler, og som de udtrykker deres motiverende energi igennem.

d.+e. To forbundne triangler, der er skabt af de seks stjernebilleder, som de tre Aktivitetens Buddhaer modtager den nødvendige energi fra, og som de på en særlig måde er forbundet med iflg. deres individuelle karma. De to forbundne triangler er oprindelsen til den sekstakkede stjerne, der er et velkendt åndsvidenskabeligt symbol.

Iflg. analogiloven findes der en anden særdeles vigtig triangel i menneskets legeme, og den har (esoterisk set) tilknytning til det emne, der behandles her:

• Pandecentret, der formidler den styrende energi i personligheden.
• Halscentret, der er særligt aktivt hos nutidens mennesker, og det beviser, hvor vellykket Aktivitetens Buddhaers skabende arbejde er. Centret har en symbolsk mini-triangel, som er værd at lægge mærke til: Skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne.
• Rodcentret ved rygsøjlens basis. På et bestemt trin i udviklingsprocessen aktiveres det af den energi, der udsendes af Aktivitetens Buddhaer. Det er den mindst aktive påvirkning i øjeblikket. Det er en energi, der strømmer imod det fjerde naturrige, men ikke imod det enkelte menneske. De ophøjede livsvæsener arbejder gennem større grupper, for ellers ville deres kraft være destruktiv.[5]

Når det gælder Wesak-ceremonien, skal der gøres opmærksom på, at Buddhas årlige tilbagevenden for at velsigne menneskeheden og give sit budskab om visdom, lys og kærlighed (Buddha kommer fra selve guddommens hjerte) er det et ydre tegn på og garanti for den indre guddommelige styrelse og åbenbaring i den nuværende verdenscyklus på 2.500 år. År efter år kommer Buddha igen. I et kort øjeblik minder han menneskeheden om, at Gud eksisterer og elsker mennesket, at Gud ikke har glemt menneskeheden, at Universets hjerte er evig barmhjertighed, og at mennesket ikke er alene. For at udbrede erkendelsen og gøre tilsynekomsten mulig skabes der en energitriangel, der er fokuseret gennem tre åndelige individualiteter, som anerkendes både i Østen og Vesten. De er kendt af troende inden for alle trosretninger. De tre er:

1. Verdens Herre, "Den gamle af dage"[6], Sanat Kumara, Planetlogos, Melchizedek, som Kristus refererede til, da han sagde: "Jeg og min Fader er ét".
2. Buddha, Den oplyste, Åbenbareren af lyset og visdommen, som når menneskeheden fra kilder, der er langt højere end Planetlogos. Buddha er "gudernes sendebud".
3. Kristus, Faderens søn, Verdensfrelseren, Forløseren. Han, som er blevet hos menneskeheden, og som vil "samle sine får i sin fold". Kristus er Kærlighedens Herre.

Via de tre højtstående væsener, hvis natur er strålende lys og kærlighed, kan menneskeheden i nogen grad opfatte det guddommeliges natur. De er mere højtstående, end man véd eller forstår. Menneskets intelligens og aspiration kan i bedste fald fornemme deres egentlige natur. Deres åndelige kraft skal nedtrappes, for at menneskeheden kan tåle styrken i den energipåvirkning, de udsender.[7]

– er astralplanets devaer, og de er primært beskæftiget med kræfterne bag de fænomener, der kaldes kærlighed, seksuelle drifter, instinkt eller drifter og motiv, som senere kommer til udtryk på det fysiske plan som forskellige aktiviteter.

Den positive vibration, der begynder på astralplanet, skaber resultater på det fysiske plan, og derfor arbejder det udviklede menneske, hvis det overhovedet er beskæftiget med devaerne, kun på astralplanet og med det positive aspekt.

Devaerne af 6. orden er, som man kan forvente, nært knyttet til devaerne af 2. orden på det monadiske plan og til hjertecentret hos den himmelske skabning, for de befinder sig på denne skabnings stråle. De er også forbundet med devakræfterne på det buddhiske plan, og i de tre store devaordener er der en kraftfuld triangel af elektrisk energi – dvs. af de tre typer elektricitet, der omtales i åndsvidenskaben. Man skal huske, at den afbalancerende energitype (der endnu er ukendt) strømmer på nuværende tidspunkt ind fra det buddhiske plan, hvor trianglernes toppunkt befinder sig.[8]

... de energier, der krydser hinanden i planetens æterlegeme på det nuværende tidspunkt, er et netværk af kvadrater. Når skabelsesprocessen er gennemført, og evolutionen har opfyldt sin opgave, vil kvadraterne blive til et netværk af triangler. Det skal naturligvis forstås symbolsk. I Åbenbaringens Bog, som blev dikteret for 1.900 år siden af den discipel, der i åndsvidenskaben er kendt som mesteren Hilarion, er der en henvisning til "den firkantede by". Planetens æteriske legeme er en arv fra det tidligere solsystem, og hensigten er at forvandle det til et netværk af triangler i det nuværende solsystem.

I det næste solsystem (det tredje og sidste), hvor Gud gør sin vilje til virkelighed, vil æterlegemet fra begyndelsen være et netværk af triangler, men det vil blive forandret til et netværk af forbundne cirkler som udtryk for virkeliggørelsen af de tæt forbundne relationer. I det nuværende solsystem er udviklingen for æterlegemets vedkommende at udvikle en kontakt mellem alle tre punkter i de enkelte triangler, så de danner en nifoldig forbindelse og en nifoldig energistrøm. Ni er indvielsens tal, og på det tidspunkt, hvor et bestemt antal disciple har taget de ni mulige indvielser, vil triangelgruppen i det planetariske æterlegeme være fuldkomment.[9]

– vil slutte på to måder: For det første ved at afbalancere de tre naturrigers kræfter (5. naturrige [det åndelige], menneskeriget og dyreriget), og for det andet ved at det 5. og det 4. afviser den tiltrækningskraft, der udgår fra de tre lavere naturriger (mineral-, plante- og dyreriget, som i denne forbindelse udgør en enhed). Dermed dannes der krafttriangler, og når de er afbalanceret, opnår man de ønskede resultater.[10]

_________________________________

[1] Se Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 625

[2] Se Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 365

[3] Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 433

[4] Se Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 413-414

[5] Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 280-281

[6] Daniels bog, kap. 7,9

[7] Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden, s. 286-287

[8] Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 628-629

[9] Alice A. Bailey: Telepati, s. 152-153

[10] Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 906

_________________________________