Menneskeheden gennemgår en ildprøve

Menneskeheden som en enhed deltager i de forberedende prøver til indvielse − dvs. sige til verdensdiscipel. Menneskeheden gennemgår den ildprøve, der går forud for 1. indvielse. Det er dette udviklingsstadie, menneskeheden befinder sig på. Det er tydeligt, at et andet og højere stadie er under udvikling. Det vil medføre, at de tre lavere legemer integreres til en koordineret helhed. Det er et af de naturlige og nødvendige stadier i evolutionsprocessen, der går forud for sjælskontakt. Det fremherskende inden for stort set alle aktivitetsområder er den dominerende og aggressive personlighed. Den er egoistisk og stærkt individualistisk, og den er primært udtryk for personlighedsstrålen. Denne fase kaldes "kulminationsfasen" i åndsvidenskaben.

I tusinder af år har Hierarkiet været bevidst om de kriser og problemer, der uundgåeligt ville opstå på dette kritiske stadie i menneskehedens udvikling. Et af Hierarkiets mål har været at udvikle bevidst personlighedsfokusering hos aspiranterne for at undgå de inkarnationscyklusser, hvor personligheden involverer sig i lavere og egoistiske mål. Kombinationen af studier og meditation er faktorer, som alle aspiranter må beskæftige sig med, når de forsøger at skabe denne nødvendige integration og et liv, der er dedikeret til tjenestearbejde. Derefter kan de betræde det accepterede discipelskabs vej uden forsinkelser.

Indvielse kan defineres som en krisesituation, hvor bevidstheden bevæger sig over grænsen til en åbenbaring. Det skaber en stærk spænding mellem modsætningernes par − og aspiranten står i midtpunktet. På dette stadie er det aspiranten selv, der skal tage beslutning om at fortsætte mod lysets port, eller indtil videre fortsætte med den gamle levemåde. En pludselig impuls kan give en bredere forståelse af planen og af den rolle aspiranten skal spille, og det man medføre, at det er vejen mod lysets port, der vælges. Men hvis impulsen og forståelsen udebliver, leves livet som tidligere. Men igen og igen vil aspiranten blive konfronteret med denne valgmulighed, indtil der tages et bevidst valg, og udviklingen fortsætter mod lysets port.

Der er efterhånden en del, der nærmer sig 2. indvielse. Andre har taget eller er ved at tage højere indvielser. Der er også gjort forsøg med gruppeindvielse. Sidst i 1940'erne skrev den tibetanske mester, at der endnu kun var foretaget foreløbige forsøg med gruppeindvielse. Årsagen var, at Hierarkiet først måtte finde disciple, der følte sig forpligtet og seriøst engageret i arbejdet, og med en udstråling, der "skinnede igennem" i tilstrækkelig grad. De skulle være i besiddelse af en bestemt egenskab og kvalifikation, som kunne indgå i et samspil med deres meddisciple, som ville være tilstrækkelig til at skabe sammenhold, og som ville være stærkt nok til at udligne personlige fordele og ulemper.

Tibetaneren oplyste også, at gruppe efter gruppe var blevet testet af forskellige mestre i forskellige dele af verden, og dengang han skrev dette, havde forsøgene ikke været en succes. Dette gælder dog kun selve gruppens mål. I relation til de enkelte disciples udvikling, var der ikke nødvendigvis tale om dårlige resultater.

Denne oplysning gav den tibetanske mester sidst i 1940'erne. I nutiden er der mange forsøg med grupper − forsøg, der ikke nødvendigvis har gruppeindvielse som deres specifikke mål, men som har en målsætning, der er i overensstemmelse med planen og indirekte opfylder og udvikler mange af de grundlæggende evner. De fleste af disse gruppeforsøg er langsigtede, og resultaterne bliver ikke evalueret før engang i det 21. århundrede.