Betingelser og påklædning
1) Demiurges (den højst rangerende) bar en himmelblå kjortel broderet med stjerner og et gult bælte. Om halsen bar Demiurges en guldkæde med safir omfattet af ædelstene. Demiurges var Egyptens øverste dommer.
2) Hierophantes var klædt næsten som Demiurges, men i stedet for guldkæde bar Hierophantes et ankh-kors.
3) Stolista – vandbærerne − havde en hvidstribet kjortel og en speciel slags støvler. Stolista havde desuden alle gradsklædninger i sin forvaring.
4) Hierostolista bar en fjer i hovedklædningen. De havde et kar ("Caninicon") med blæk til skrivning. Karret var formet som en cylinder.
5) Thesmophores var indfører i forbindelse med alle indvielser.
6) Zacoris førte regnskaberne.
7) Romastis skulle sørge for måltiderne. Under Romastis stod alle Pastophores.
8) Odos var taler og sanger.

Måltiderne
Alle skulle vaske sig inden de satte sig til bordet. Det var ikke tilladt at drikke vin − kun øl.
Ved bordet blev enten et skelet eller en kiste vist frem og "Odos" (taleren) sagde: "Maneros" − "O død kom til os i rette tid". Alle medlemmerne gentog dette.
Efter måltidet gik alle til arbejdet, studierne eller de gik til ro. Hvis vejret tillod det, blev der foretaget astronomiske undersøgelser, og alle skulle våge og observere.
|