Rituel mumificering
De viklede neofytten ind i mumiegaze og kroppen blev lagt i en ligkiste. Alle de tilstedeværende græd og jamrede under denne handling. Præsterne bragte derefter kisten med neofytten til en sal, hvor der over indgangsdøren stod "Åndernes Hus". I samme øjeblik døren blev åbnet, skabte præsterne kraftige kunstige lyn, og en voldsom torden rystede den "døde" i kisten.
Charon − den fornemste blandt ånderne − indlemmede "liget" som en ånd i sit råd og bragte det for den jordiske dommer Pluto, der sad på i sit dommersæde. Ved hans side sad Rhadamantus, Minos, Aethon, Nycceus, Alaster og Orpheus.
Der blev stillet nogle alvorlige spørgsmål om "ligets" liv og levned – og neofytten blev dømt til et ophold i de underjordiske og mørke gange. Da dommen var afsagt, blev den nyindviede neofyt befriet for mumiegazen, løftet op af kisten, og derefter blev der giver følgende undervisning:
- Tørst aldrig efter blod og forsvar altid dine brødre, når de er i livsfare.
- Undlad aldrig at begrave en død.
- Forvent en opstandelse fra de døde og en kommende dom.
Neofyttens tjenestearbejde bestod i at male og dekorere mumiekister og mumier, og der blev undervist i en særlig skrift, som kaldtes den hierogramatiske. Denne skrift fik neofytten hurtigt brug for, for Egyptens historie var skrevet med denne skrift, og det samme gjaldt geografi og astrologi/astronomi. Neofytten blev desuden undervist i retorik og forberedt til engang i fremtiden at holde begravelsestaler. Tegnet for III grad bestod på en særlig måde i at udtrykke dødens voldsomhed. Ordet var "Monach Caron Mini" − "Jeg tæller vredens dage".
Neofytten skulle opholde sig i de underjordiske gange indtil man vurderede, at tiden var inde til at gå videre i videnskaben, eller om neofytten fortsat skulle være en Heroi. Neofytten kom i hvert fald aldrig ud uden at være i besiddelse af de ønskede kvalifikationer.
|
