Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

MESTERHIERARKIET - 16
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Mesterhierarkiet-og-dets-7-departementer-Åndsvidenskab

MESTERHIERARKIET - 16 (11 af 16)


Hierarkiet repræsenterer planetens hjertecenter og fungerer som et direktorat, der overfører impulser fra Shamballa til mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget.

MESTERHIERARKIET - 16 (11 af 16)

3. STRÅLE MESTRE

Den venetianske mester

3. stråle chohan

 

Mesterhierarkiet-15-Åndsvidenskab-Esoterisk-livssyn

Venetianeren

 

Mesterhierarkiet-05-Åndsvidenskab-Esoterisk-livssyn

Den venetianske mester arbejder under den nye Mahachohan − Rakoczys − ledelse. Kendskabet til Venetianeren er sparsomt. Han opholder sig muligvis et sted i Europa. Efter sigende er kunsten, filosofien og litteraturen tre områder, der har hans interesse − og det samme gælder de store 3. stråle-temaer: Kommunikation, tænkning, psykologi, forretningsliv, handel og økonomi.

I en tidligere inkarnation var han den kendte nyplatoniker Plotin, der levede fra 204-270 e.Kr. Han voksede op i Alexandria og blev elev af vismanden Ammonius Sakkas. Han blev senere regnet for at være en af de vigtigste arvtagere til Platons oprindelige lære. Senere inkarnerede han som maleren Paulo Veronese (1528-88), der boede i Venedig og var en af de mest ansete renæssancemalere.

To engelske mestre

− er nævnt i den esoteriske lære, men der er kun en begrænset viden om den ene af dem, for det siges, at han i en tidligere inkarnation var Thomas Vaughan (Eugenius Philalethes).

 

Mesterhierarkiet-06-Åndsvidenskab-Esoterisk-livssyn

Thomas More

 

Den anden engelske mester var Thomas More en tidligere inkarnation. Thomas More levede fra 1478-1535 e.Kr. Som Englands rigskansler, humanist og forfatter var Thomas More banebrydende. Hans berømte værk Utopia har givet ham tilnavnet "den første utopiske socialist". I bogen beskriver han en fredfyldt ø, hvor mennesker lever i absolut tros- og tankefrihed, og hvor forholdet mellem mænd og kvinder er jævnbyrdigt.

Tibetaneren giver en række oplysninger om denne mester, der bl.a. har til opgave at lede det angelsaksiske folk fremad mod et fælles mål og en fælles skæbne. Han kaldes også "den engelske races mester". I fremtiden vil England og USA samarbejde for bevarelsen af fred i verden og medvirke til at håndtere verdensproblemerne på det økonomiske område.

Den engelske mester lever i England, og sammen med Rakoczy forbereder han Vestens evne til at fortolke esoterisk visdom. Tidligere havde han til opgave at organisere arbejderbevægelsen. Det blev en enorm succes. Tibetaneren siger lige ud, at det er en af Hierarkiets største succeser i nyere tid. I alle arbejdsorganisationer har denne mester anbragt sine betroede disciple. Det drejer sig om nøglepersoner som: Arbejdsledere, kapitalister, finanseksperter og sociale tænkere inden for industri og produktion, fagorganisation og handel.

Den engelske mesters samarbejde med Rakoczy − den nye Mahachohan − er uden tvivl en af årsagerne til, at han er valgt til at overtage det ubesatte embede som leder af 7. stråle. Der har været mange gætterier om, hvem der skulle overtage det vigtige embede, der nok bliver et af de vigtigste embeder i de kommende årtusinder, men fra pålidelig kilde ved man nu, at det er den engelske mester.

Polidorus Isurenus

− blev kendt pga. Geoffrey Hodsons esoteriske dagbog, Light of the Sanctuary. Polidorus Isurenus var i en lang periode Geoffrey Hodsons personlige vejleder. Polidorus Isurenus var i en tidligere inkarnation den esoteriske jødiske forfatter Filon fra Alexandria (ca. 10 f.Kr.-40 e.Kr.). I sin litteratur kombinerede han platonisk metafysik og pythagoræisk talmystik.

Polidorus Isurenus fortsatte på en måde sit tidligere arbejde gennem Geoffrey Hodson, for han inspirerede ham i udarbejdelsen af flere af de centrale værker, bl.a. The Hidden Wisdom in the Holy Bible, hvor den esoteriske fortolkning af både det gamle og ny testamente forklares.

Artikel-Mesterhierarkiet-og-dets-7-departementer-Åndsvidenskab
Download-fil: MESTERHIERARKIET 16 - Hardy Bennis


Artikel-Mesterhierarkiet-og-dets-7-departementer-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: MESTERHIERARKIET 16