Hilarion

I en tidligere inkarnation var Hilarion nyplatonikeren Jamblichos (250-326 e.Kr.). Tidligere inkarnerede han som den bibelske Paulus. Han havde stor indflydelse på den tidlige kristendom. Han var på dette tidspunkt endnu ikke mester, men havde dyb indsigt i den kristne esoterik, hvilket kommer til udtryk i flere af hans nytestamentlige breve.

Bibelen fortæller om hans forfølgelse af de første kristne. På en rejse til Damaskus blev han ramt af blindhed, og Jesus viste sig for ham og sagde: "Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig?" Han blev derfor klar over sin store fejltagelse. Han tog navnet Paulus og blev en af kristendommens vigtigste fortolkere.

5. stråle er videnskabens og den konkrete videns stråle. Den er et godt eksempel på, hvor hurtigt og gennemgribende en stråle kan forandre verden, for den begyndte sin globale aktivitet i 1775, og på bare et par hundrede år, har strålekvaliteten ændret verden både teknologisk og materielt. Det skyldes mest af alt, at Hierarkiet sørgede for, at der inkarnerede mange mennesker på 5. stråle i perioden, for de er i højere grad i stand til at respondere på 5. stråles impulser. Resultatet er den nuværende teknologiske civilisation.

Thomas Edison (1847-1931) er et godt eksempel på en epokegørende opfinder, der responderede på 5. stråle, men selvfølgelig er der utallige. For adskillige opfindere og forskere var det et problem, at impulserne til nye opfindelser blev modtaget samtidig af flere, og patentkontorerne havde derfor problemer med at finde ud af, hvem der skulle have æren for en opfindelse.

Et meget interessant spørgsmål rejser sig i den forbindelse: De fleste tror, at opfindelser og videnskabelige nyskabelser er noget, geniale mennesker har udtænkt, men sandheden er, at der ikke kan opfindes noget i den fysiske verden, som ikke allerede findes på de højere plan.

H.P. Blavatsky rejste i en periode sammen med Hilarion og omtalte ham som "en græsk herre, som jeg har kendt siden 1860". Han var medinspirator bag flere af H.P. Blavatskys faglitterære bøger, og han inspirerede Mabel Collins, da hun skrev The Idyll of the White Lotus. Senere, da hun skrev Lys på Vejen, var det igen Hilarion, der inspirativt var hovedansvarlig sammen med Venetianeren.

Hilarion var med til at tage initiativet til at igangsætte den spiritistiske bevægelse. I den forbindelse etablerede han et samarbejde med en ældgammel atlantisk loge, Yucatanbroderskabet, som var specialister i spiritisme, for den herskende religion på Atlantis praktiserede en form for spiritisme. Dette gamle atlantiske broderskab holder til på den yucatanske halvø i Mexico, og de har i årtusinder arbejdet med forbindelsen mellem den fysiske og astrale verden. Det var årsagen til, at det især var indianske vejledere, der prægede den spiritistiske bevægelse. Men da bevægelsen kun var interesseret i fænomener for fænomenernes skyld og ikke i den dybere åndelige betydning af arbejdet, trak Hilarion sin inspiration og energi fra bevægelsen.

I Europa og Nordamerika forbereder han i samarbejde med Rakoczy vejen for nogle af Hierarkiets medlemmer med 1., 2. og 3. indvielse og visse disciple på prøve, som er 7. stråle-psykikere. Ved hjælp af disse sensitive mennesker håber man, at man vil være i stand til at modvirke indflydelsen fra en række mentale magikere, som på grund af egoistiske motiver modarbejder Hierarkiets planer.

Hilarion hjælper Rakoczy, og en af de engelske mestre vil lidt efter lidt forberede grundlæggelsen af Den Ene Fundamentale Skoles Fjerde Gren − en af fremtidens vigtige esoteriske skoler. Denne gren er allerede ved at antage form, og den vil få sit hovedkvarter et sted i Vesten. Skolens hovedformål vil blive at instruere de mennesker, der især har at gøre med den kommende 6. rodrace engang i fremtiden.