Kuthumi

Kuthumi

Kuthumi er kendt fra tidligere inkarnationer som flere højt respekterede åndelige lærere. Han var eksempelvis den berømte og højt indviede Pythagoras, som i Krotona i Syditalien oprettede et åndeligt center, hvor han underviste udvalgte elever. C.W. Leadbeater nævner ham som en egyptisk ypperstepræst ved navn Sarthon. Senere inkarnerede Kuthumi som den store buddhistiske reformator Nagarjuna, der bl.a. skrev Juvelkæden. Sammen med Morya stod Kuthumi bag oprettelsen af Det Teosofiske Samfund, og sammen med Morya skrev han mange breve til stifterne af Det Teosofiske Samfund − de såkaldte Mesterbreve eller Mahatmabreve, der nu opbevares på Royal Library i London, fordi skabelsen af dem fortsat er et mysterium. Kuthumi er også den mester, der har ansvaret for Hierarkiets bibliotek og arkiver. Disse oplysninger er detaljeret beskrevet i C.W. Leadbeaters bog The Masters and the Path.

Kuthumi bor sammen med Morya og Djwhal Khul i et utilgængeligt område i Tibet, der kaldes Fredens Dal. Kuthumi er den store inspirator bag flere af de verdensberømte klassiske komponister. Derudover overvåger han vigtige bogudgivelser og det åndsvidenskabelige litterære gennembrud i verden. Han har mange disciple overalt i verden, men har midlertidigt overført de fleste til sin nære medarbejder Djwhal Khuls ashram.

Kuthumi forbereder sig til at overtage Verdenslærerembedet, når Kristus i en ikke så fjern fremtid fortsætter sin udvikling i Sirius-systemet. Det sker imidlertid først, når Kristi genkomst har fundet sted − og beslutningen om genkomsten tages ved Hierarkiets stormøde i 2025. Kristus afslutter sit gigantiske åndelige livsværk her på planeten ved at tage 8. indvielse, men det kan ikke ske på Jorden.

Djwhal Khul (Tibetaneren)

− bedre kendt som Tibetaneren eller DK − blev internationalt kendt for sit samarbejde med Alice A. Bailey gennem 30 år, hvor han med hende som kanal skrev mere end 12.000 sider avanceret esoterisk stof, som nok er den mest dybsindige åndsvidenskabelige litteratur, der nogensinde er skrevet. Desuden omhandler det emner, som aldrig tidligere har været udgivet på skrift. Tibetaneren siger imidlertid selv, at dette værk kun er den esoteriske litteraturs ABC, og engang i det enogtyvende århundrede vil der komme en discipel, som vil give en endnu dybere udlægning af den esoteriske lære − uden tvivl igen med Tibetaneren som inspirator.

Tibetaneren tog sin mesterindvielse i 1875 efter at have udsat den i flere århundreder for bedre at kunne udføre en bestemt opgave. Han var i forbindelse med Det Teosofiske Samfunds stiftelse meget engageret i at hjælpe samfundets forskellige pionerer, idet han bl.a. materialiserede sig på taget af hovedbygningen i hovedkvarteret i Adyar i Indien, hvor han underviste og svarede på spørgsmål fra deltagerne. Derudover hjalp han − sammen med andre mestre − H.P. Blavatsky med at forfatte hovedværket Den Hemmelige Lære.

Tidligere var Tibetaneren inkarneret som Dharmayoti, hvilket er betegnelsen for en af Buddhas nærmeste disciple. Han inkarnerede herefter som Clineas, en af Pythagoras nære disciple.

Kort efter inkarnerede han som Platon (428-348) (billedet tv.), og han fik en enorm indflydelse − ikke alene på Europas, men hele Vestens civilisation. Senere inkarnerede han som en af de store buddhistiske reformatorer, Aryasangha − "manden uden hindring". Sammen med Nagarjuna og Shankaracharya betragtes han som "buddhismens tre sole".

I overgangsperioden til Den Nye Tidsalder fungerer Tibetaneren som Hierarkiets "forbindelsesled", og han har overtaget disciple fra flere af de andre mestre, som har påtaget sig forskellige presserende opgaver.

I den åndsvidenskabelige litteratur, som han gennem 30 år skrev via Alice A. Bailey, har han kommunikeret store mængder af oplysninger om mestrene og Hierarkiet − om discipelskab i den nye tid − oplysninger om indvielser, som aldrig før har været beskrevet så deltaljeret − og ikke mindst læren om de syv stråler, der er et af de største bidrag til fremtidens esoteriske psykologi, som sammen med esoterisk astrologi kommer til at spille en afgørende rolle i Den Nye Tidsalder. I hovedværket Kosmisk ild gør Tibetaneren rede for solsystemets skabelse og dets plads i en større sammenhæng − devaernes funktioner − esoterisk psykologi − psykiske fænomener − verdens problemstillinger − Hierarkiets genkomst − undervisning og modstandskræfternes arbejde på planeten − og meget meget mere.

Han arbejder med mennesker, der helbreder ud fra positive motiver, og han har skabt et fundament for fremtidens healere i bogen Esoterisk healing, hvor der bl.a. er mange og vigtige oplysninger om det æteriske legeme.

Han står på Hierarkiets vegne bag dannelsen af det verdensomspændende triangelnetværk og den gode viljes netværk, som udbygges af mediterende mennesker overalt, så der kan dannes et lysende netværk af god vilje overalt i menneskeheden.

− omtales i bogen Light of the Sanctuary (Lyset fra Helligdommen) af Geoffrey Hodson, hvor han giver en række oplysninger om flere mestre, som man tidligere ikke havde kendskab til. En af disse mestre er Nylghara, der uden tvivl er 2. stråle mester. Nylghara viste sig for Geoffrey Hodson som en høj mester, der bar buddhistmunkenes safrangule kjortel, og i bogen beskrives alle de emner, som denne mester hjalp Geoffrey Hodson med i hans omfattende litteratur.

− nævnes af Tibetaneren i hans litteratur. Den europæiske mester arbejder på 2. stråle, men det er alt, hvad der er oplyst om denne mester og hans arbejde.