2. stråle
Verdenslæreren
Kristus
Kristus
Åndsvidenskaben oplyser, at 2. stråle altid administreres via et hjertechakra. Hierarkiet er planetens hjertecenter. Kristus er hjertecentrets leder, og han er desuden Hierarkiets leder. Kristus indtager dermed en central placering og rolle i Hierarkiet, for han er legemliggørelsen af kærlighed i ordets mest vidtrækkende betydning.
Solsystemets primære strålekvalitet er 2. stråle – kærlighedens og visdommens stråle. Kristus er derfor i mystisk forstand "søn af Solen". Livets og kærlighedens lys virker stimulerende, og det samme gør Kristus, når han stimulerer Kristusprincippet[1] i alle mennesker. Kristus kaldes også "mestrenes mester" og "devaernes læremester", og alle medlemmer af Hierarkiet er hans disciple. Denne gigantiske opgave udfører han naturligvis ikke alene, men assisteres af mestre på 2. stråle og af talrige højtstående devaer.
Verdenslæreren
Kristus overtog dette embede omkring 600 hundrede år f.Kr. efter den foregående verdenslærer, Herren Gautama Buddha. Den mester, som i Vesten kendes som Kristus, er kendt under andre navne i andre religioner. Hinduerne kalder ham Vishnu, og han levede i Indien som Herren Krishna for ca. 5.000 år siden.
Vishnu - Kalki Avataren - Bodhisattvaen - Iman Mahdi
Planche - Verdenslæreren
Planchen kan forstørres ved at klikke på linker herover
Hinduerne venter nu, at Vishnu vender tilbage til den fysiske verden som Kalki Avataren. Buddhisterne kender ham som Bodhisattvaen eller Herren Maitreya. I Islam venter de troende på Iman Mahdi, der skal fuldføre Mohammeds mission. Jøderne venter på Messias. På trods af at jøderne myrdede Jesus af Nazareth − Kristi udsending − for ca. 2.000 år siden, fortæller den esoteriske lære, at jøderne får endnu en chance. Denne flersidede mission omtales i Bibelen:
"Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine, og mine kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen, og jeg sætter mit liv til for fårene. Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold, også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde."[2]
_________________________________
[1] Ifølge åndsvidenskaben kan ethvert menneske udvikle Kristusbevidsthed. Når et menneske opnår Kristusbevidsthed, er det lavere fuldstændig underlagt det højere, det materielle er underlagt det åndelige, og det personlige er underlagt det guddommelige.
[2] Joh. 10,14-16
_________________________________
|