Verdenslæreren har i virkeligheden aldrig forladt menneskeheden. Han er bare trådt tilbage fra offentlighedens lys, og i det skjulte er han til stede i verden. Den tibetanske mester Djwhal Khul beskriver det med disse ord:

"Lige siden han forlod Jorden, som det fortælles i Bibelen med nogenlunde nøjagtighed (selvom der er mange fejl i enkelthederne), er han blevet hos menneskeheden. I virkeligheden har han aldrig forladt den, kun tilsyneladende, og i sit fysiske legeme kan han findes af dem, der kender vejen. Han bor i Himalaya og har et nært samarbejde med sine to oplyste brødre, Manuen og Mahachohanen. Dagligt lader han sin velsignelse strømme over verden, og dagligt står han under et fyrretræ i sin have i timen ved solnedgang med hænderne løftet i velsignelse mod alle de, som oprigtigt og alvorligt søger og længes efter noget højere. Han kender alle søgende mennesker, og selvom de måske ikke kender ham, stimulerer det lys, han lader strømme imod dem, deres længsel, nærer den kæmpende livsgnist og ansporer aspiranten, indtil den store og vigtige dag kommer, hvor de står ansigt til ansigt med den Ene, som idet han er "løftet op" (i esoterisk forstand), drager alle mennesker til sig som indvieren af de hellige mysterier."[1]

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Indvielse, s. 57-58

_________________________________