Samme tankegang møder man hos hebræerne. Skabelse af lys − eller udstråling af lys fra mørke − er det første skridt i den kosmiske manifestation. Lys kan derfor reelt kaldes det oprindelige stof eller det åndelige stof – som hebræerne kalder Ain-Soph eller Eyn-Sop – og det er synonymt med mørket. Ain-Soph betyder ”absolut intethed”, ”negativ eksistens” eller ”kosmisk tomrum”. Ain-Soph er derfor identisk med det abstrakte begreb ”absolut intethed”, der er det store dybe ”intet”, som alle eksistenser udgår fra. Alt, hvad der eksisterer, er skabt fra en dybere og usynlig kilde. Iflg. Zohar[1] blev mennesket skabt som en udstrømning af det tofoldige menneske – dvs. både mand og kvinde – som er Adam Kadmon, og det er meningen med ordene: ”Der blive lys! Og der blev lys”.

”Der blive lys! Og der blev lys”.

Adam-Kadmon er det arketypiske menneske eller sindbilledet på menneskeheden. Adam-Kadmon derfor er det ”himmelske menneske” eller ”det makrokosmiske menneske”, som er uden synd i modsætning til den jordiske Adam, ”det mikrokosmiske menneske”. Kabbalisterne refererer til 10. Sephiroth i Livets Træ.

I kabbalaen er der – ligesom i åndsvidenskaben − tre slags lys. Det abstrakte og absolutte lys, som er mørke. Det manifesterede/umanifesterede lys, der kaldes Logos. Det lys, som afspejler sig i de mindre Logoi, der kollektivt kaldes Elohim, som lader lyset stråle ud over det objektive Univers. Men kabbalaen blev omskrevet af det 13. århundredes kabbalister, og de tilpassede omhyggeligt de tre lys til de kristne dogmer, der beskriver dem som: Det klare og gennemtrængende (Jehovahs) lys. Det genspejlede lys. Og det rent abstrakte lys.

”Mørket avler lys”. Ordene kan sammenlignes med Puranaerne,[2] hvor der tales om Brahmas vilje til eller ”ønske” om at skabe. Og det samme gælder den fønikiske kosmogoni i Sanchuniathon,[3] hvor der står, at ønsket eller begæret efter skabelse var skabelsens grundprincip.

Lys og mørke på de manifesterede planer udgør en dualitet, som er indbyrdes relateret og indbyrdes afhængige. Den ene kan ikke eksistere uden den anden. Men det, der er mørke for menneskets fysiske sanser kan være lys for de indre, metafysiske sanser. Ordet mørke bruges også som betegnelse for tingenes skyggeside, og i populær tale bliver mørket identiske med ondt i modsætning til gode − eller uvidenhed i modsætning til viden.

_________________________________

[1] Zohar betyder ”stråleglans”. Zohar er bogen om den himmelske stråleglans, som siden 1300-tallet er det vigtigste værk i den jødiske kabbala.

[2] Kategori af hinduistiske religiøse tekster på sanskrit.

[3] Sanchuniathon er den påståede fønikiske forfatter til tre tabte værker, som oprindeligt var i fønikisk sprog. Det har kun delvis overlevet som gendigtning og sammenfatning fra en græsk oversættelse af Philo af Byblos iflg. den kristne biskop Eusebius af Cæsarea. Cæsarea er det nuværende Cherchell i Algeriet.

_________________________________