Som legenden antyder, har de fleste mennesker nogle gange så travlt med at fokusere på alt det, der sker i den ydre verden, at de glemmer den indre kilde til væren, styrke og mulighed − den kilde, som kan fjerne alle forhindringer i den manifestede verden. Når mennesket bliver alt for opslugt af sin trældom i stoffets verden, hvor opmærksomheden konstant trækkes udad, kan det nemt glemme, at de indre verdener overhovedet eksisterer.

Det modsatte gælder ægte kunstnere − malere, billedhuggere og designere – for de er uddannet til at skabe mest mulig opmærksomhed på det, der ikke kan ses i deres kunstværk. Det, der ikke kan ses, er lige så vigtigt – for både motivet i et maleri og rummet omkring motivet har betydning. I kunstens verden kaldes rummet omkring og mellem motivet for det hvide eller det negative rum. Brugen af det negative rum i et kunstværk betragtes som et vigtigt element. I moderne kunst bliver rummet omkring motivet nogle gange selve omdrejningspunktet.

Det har stor betydning, når både en kunstner og en aspirant husker, at det negative rum egentlig ikke er tomt, men snarere er det element, der gør det muligt for et objekt at eksistere i rummet. Balancen mellem de positive og negative elementer i ethvert design er nøglen til et æstetisk og harmonisk design. Og det er anerkendt af alle kunstnere på tværs af alle discipliner. Eksempelvis arbejder musikeren med pauser mellem noderne. Det samme gør digtere, billedhuggere og dansere. De indarbejder en slags rum i deres arbejde. I virkeligheden kan tilstedeværelsen af rummet i naturen − eller elementet imellem − ses overalt. Der er f.eks. en lille pause imellem vejrtrækningerne, imellem hvert trin, imellem hvert hjerteslag, imellem regndråber, imellem havets bølger, imellem Solens opstigende og nedgående bevægelse osv.