Det centrale element i liminalitet er, at formålet er at omdirigere mennesket til den sidste fase, hvor integreringen til et nyt bevidsthedsniveau finder sted. Dvs. at puberteten opnår voksenalderen, at mennesket bliver gift, den studerende bliver kandidat osv., med hvert nyt niveau, indebærer både fordele og ansvar. Det er netop det problem, verden står over for i nutiden. Som samfund er menneskeheden stadig i den flydende og foranderlige fase, som er et udviklingstrin, der befinder sig imellem. Forskere gør opmærksom på, at liminal-fasen eller imellem-erfaringen er forbigående. Hvis integrationsprocessen ikke finder sted, vil egoister og svindlere ofte træde til og forlænge liminal-fasen til deres egne fordel og formål. Egoister og bedragere (som f.eks. Hitler, Stalin og Mussolini) lovede at føre samfundet over på den anden bred. De lovede svar og sikkerhed, men i sidste ende kunne de ikke levere, og de overlevede udelukkende på folks frygt og usikkerhed. Måske kan man se den samme tendens hos de ekstremistiske og fanatiske ledere, der findes i mange lande rundt om i nutidens verden. Overalt hvor den gamle orden går i opløsning, dukker egoister, ekstremister og bedragere op for at forlænge desorienteringen, i stedet for at hjælpe samfundet med at komme videre på grundlag af ny forståelse.