I menneskets liv er der også noget, der befinder sig i forgrunden, og noget, der er skubbet i baggrunden. Måske vil det være klogt at overveje, hvad der er i forgrunden i livet, og hvad der er trængt i baggrunden. Baggrunden for livet kan opfattes som det negative eller hvide rum i livets kunstværk, og det svarer til menneskets indre rum eller indre liv. Man bør holde en pause og spørge sig selv, om der er nogle rum i livet, som er blevet glemt, for rummene imellem er nødvendige, hvis man som livskunstner vil skabe et harmonisk kunstværk? Eller er rummene imellem helt udeladt i den struktur, der er grundlag for det liv, der leves? Har man tilladt en sammensætning af livet, så det bliver helt udfyldt? Består livet primært af et tæt scenetæppe i forgrunden? Sandsynligvis skal livet være en rig og flerdimensional erfaring og ikke en glat overflade, der er udfyldt med materielle bekymringer og en konstant strøm af ydre stimuli.