Frivillig accept
Man skal huske, at samstemmighed kun kan opnås via frivillig accept, og via enighed om det, der er retfærdigt, godt, værdifuldt og via fælles erkendelse af, at der er behov for at nå disse mål. Enhver form for autoritær tvang, totalitære metoder eller demokratisk flertalsdiktatur, strider imod selve naturen i samstemmighed. Samstemmighed kræver frivillig accept og konsensus. Enhver form for tvang ville være en krænkelse af princippet om frihed. Historien har gang på gang bevist, at tvang i en eller anden form før eller senere skaber oprør og voldelige reaktioner.
Enighed i målsætning
Samstemmighed skal baseres på enighed i målsætning. Man skal se realistisk på denne kendsgerning og vide, at først når Den Nye Tidsalder er etableret, kan man forvente en generel samstemmighed i menneskeheden. I tider under forandring som nu vil der altid være et grundlag for konflikter mellem fortid og fremtid, mellem enkeltpersoner og grupper, der klamrer sig til gamle livsformer og værdier, og de mennesker, der utålmodigt stræber efter at skabe det nye. Men det er trods alt muligt for alle mennesker at opnå en stadig større følelse af samstemmighed, så den mere og mere kan styre tænkning og holdninger, så man får mulighed for at arbejde intelligent, og derfor undgår de mange unødvendige spændinger, forsinkelser og spild af energi. Man kan også bidrage ved at udstråle harmonisk samarbejdsvilje. Disse egenskaber er smittende af natur og de virker inspirerende.
Samstemmighedens facetter og toner
Samstemmighed kan symboliseres med en diamant. Diamantens mange facetter reflekterer den mangfoldige skønhed i en enhed, der manifesteres via forskellighed. Samstemmighed kan også sammenlignes med en symfoni, der komponeres ved at sammensætte utallige noder. Noderne sammensættes som fraseringer, fraseringerne som temaer og temaerne bliver til satser. Hele symfonien udgør en enhed, der er opnået ved at samle alle komponenterne og endog modstridende dele sammen på en måde, der opløser alle tilsyneladende dissonanser og de mangfoldige toner bliver til en smuk harmoni. Kompositionens toner får det underliggende "tema" frem på forskellige måder − igen og igen præsenterer det komponistens oprindelige budskab.
På bestemte tidspunkter i udviklingen bliver man klar over, at menneskeheden har et fælles mål, og udgør en enhed med relation til forskellige former og teknikker, og at man på disse tidspunkter erkender, at menneskeheden er "én gruppe, der udtrykker det guddommelige".
Der er derfor god grund til at arbejde på at udvikle denne latente, dybt skjulte viden, som alle har i det indre − følelsen af samstemmighed − og bruge den i praksis, uanset hvor behovet og mulighederne viser sig. Dermed er man med til at aktiverer et vigtigt guddommeligt princip på Jorden, og som det siges i Bhagavad Gita:
"Den, der ser, at alle de forskellige retninger
og skabt af Brahman, finder selv Brahman ."
|