Primære og sekundære stråler

På denne måde er der skabt en differentiering, for når der findes "primære stråler", må der også findes "sekundære stråler". De sekundære stråler opstår som en vekselvirkning mellem de primære. I stedet for at betragte de tre primære aspekter som energier, der opbygger og beliver et system, kan man se dem som energier, der strømmer rundt i det system, der er opbygget. Næste trin i studiet af de syv stråler er at undersøge, hvordan de tre primære stråler griber ind i hinanden og vekselvirker på en måde, der fremkalder de fire sekundære stråler. Princippet kan illustreres på denne måde:

Den sekundære 7. stråle er en spejling af den primære 1. stråle.
Den sekundære 6. stråle er en spejling af den primære 2. stråle.
Den sekundære 5. stråle er en spejling af den primære 3. stråle.
Den sekundære 4. stråle forbinder de sekundære med de primære.

Åndsvidenskaben giver ikke et klart svar på, hvordan de tre primære stråler fremkalder de fire sekundære stråler, men det hermetiske aksiom siger: "Som foroven således også forneden. Som i det store således også i det små. Som i det ydre således også i det indre." Hvis studiet bygger på dette grundlag, medfører det, at manifestation på lavere niveauer er udtryk for spejling af højere principper ned på et lavere niveau − og sandsynligvis sker det ved, at 4. stråle forbinder og skaber ligevægt mellem de primære og de sekundære stråler, for den tibetanske mester Djwhal Khul siger, at:

"4. stråle harmoniserer virkningen

af de tre primære stråler."

Fra én kosmisk stråle til syv planetariske

Konklusionen er derfor, at Sollogos skaber syv stråler i sit system, men der er ikke tale om de syv kosmiske stråler, men syv understråler under den kosmiske 2. stråle. Der er derfor ikke én stråle i systemet. Set fra en planetarisk synsvinkel er der syv stråler.

De syv stråler strømmer nu ind i det planetariske system, og åndsvidenskaben fortæller, at de strømmer fra Solen ud til solsystemets syv hellige planetsystemer. De syv hellige planeter gennemstrømmes naturligvis af alle syv stråler, på samme måde som Sollogos modtager alle syv stråler fra Store Bjørn. Og her sker det samme som for Sollogos’ vedkommende, for de enkelte planeter reflekterer kun én af de syv stråler, som de modtager fra Sollogos.

Konklusionen er, at planeterne repræsenterer den stråle, de hver især reflekterer, på samme måde som Sollogos repræsenterer 2. stråle. Hver af de syv hellige planeter tilbagekaster én af disse understråler, som derfor repræsenterer denne planetariske Logos’ personlige udstråling, som farver og betinger alt, hvad der er i planetens eget system.