I forbindelse med solsystemets skabelse blev der dannet en gigantisk stjernetåge af roterende stof, som på grund af centrifugalkraften fladede ud og dannede roterende stofringe. Herefter belivede de syv planetariske Logoi stoffet i hver sin roterende stofring, og begyndte at opsamle stof og danne planeter af det. Stoffet, som den enkelte planet samlede for at forme planetens masse, havde samme vibration eller stråle som den pågældende Planetlogos, og det medførte, at alt stof, der fandtes og stadig findes på planeten, er præget af en specifik vibration eller strålekvalitet.

Det medfører også, at vores planetsystem består af syv forskellige planettyper, der gennemstrømmes af hver sin stråle.

Sollogos kan sammenlignes med en menneskekrop med organer, og som bekendt er der meget stor forskel på organernes funktioner, men tilsammen udgør de både ligeværdige og lige vigtige funktioner i organismen. Fjerner man et af de primære organer, dør hele organismen. Det sammen princip gælder i Solsystemet. Planeterne er meget forskellige, for de har hver deres specielle funktion og udtrykker forskellige strålekvaliteter i solsystemets organisme. Planeterne supplerer og kompletterer hinanden.

Planeterne repræsenterer hver i sær specifikke kvaliteter, og derfor kaldes de for "universiteter" i åndsvidenskaben. Forklaringen er, at hvis en højt udviklet livsenhed har behov for at få erfaring om én af de planetariske stråler, så inkarnerer denne livsenhed på den aktuelle planet. Den tibetanske mester Djwhal Khul oplyser, at navnlig de hellige planeter fungerer som en form for "universiteter", hvor livsenheder fra andre planeter kan få en specialiseret uddannelse.

Det skal tilføjes, at det for det første er meget få, der får denne mulighed, og for det andet er det alene mestre, der har mere end 6. indvielse, der kan komme på tale, for på dette høje udviklingsniveau skal mesteren vælge mellem syv kosmiske veje til sin fortsatte udvikling, og nogle af vejene kræver uddannelse på andre planetsystemer, hvor mesteren må tilegne sig viden om systemernes specifikke energier eller strålekvaliteter.

Dette solsystem administrerer den kosmiske 2. stråle i solkonstellationen Sirius, og dermed fungerer solsystemet som et kosmisk hjertechakra. Ordet chakra betyder "hjul". Chakraerne har fået denne betegnelse på grund af deres hvirvlende udseende. Når de er i fuld aktivitet, ligner de hjul af levende ild. De kaldes også "lotusblomster".

Åndsvidenskaben oplyser, at et hjertechakra altid har tolv "kronblade". Denne mystiske information skyldes, at hjertechakraet har en frekvens, der skaber tolv "blade", fordi chakraets rotation på en sinuskurve danner tolv bølgetoppe, der svarer til dets bølgelængde.

Når et hjertechakra har tolv "blade", er det logisk at antage, at hvert blad repræsenterer et planetsystem, og derfor må der være tolv planetsystemer i dette solsystem. På nuværende tidspunkt er der kun fundet ni planeter i solsystemet – hvis Pluto medregnes − for i modsætning til astronomerne, kategoriseres Pluto som en planet i åndsvidenskaben på grund af dens energimæssige indflydelse på systemet. Konklusionen er derfor, at der endnu er tre ukendte planetsystemer i solsystemet. Og da syv hellige og tre ikke-hellige planeter er kendt af åndsvidenskaben, må man formode, at de to ukendte planeter må være ikke-hellige.

De hellige planeter er vist i en cirkel.
De kendte ikke-hellige planeter er markeret med et X.

Planche - Hellige og ikke hellige planeter

 Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

Der findes derfor syv hellige

og fem ikke-hellige planetsystemer

i solsystemet.