|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » GRUNDVIDEN » Esoterisk psykologi » Døden og derefter Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | næste Relaterede artikler : DØDSPROCESSEN - 01 (Begynder) DØDEN I ESOTERISK BELYSNING - 02 (Begynder) KROPPEN FORLADES - 03 (Begynder) ASTRALPLANETS BEBOERE - 05 (Begynder) LIVET PÅ ASTRALPLANET - 06 (Begynder) LIVET PÅ MENTALPLANET - 07 (Begynder) LIVET PÅ SJÆLSPLANET - 08 (Begynder) |
|||
|
|||
Tunneloplevelsen
Et af de udsagn, der går igen i hovedparten af beskrivelser af nær-død-oplevelsen, er en oplevelse af at passere gennem en lang, mørk tunnel. Ofte er lydoplevelsen forbundet med denne passage gennem et rum eller et rør af en slags. Tunneloplevelsen er bevidsthedens oplevelse af at bevæge sig ud af solar-plexus centret, hjertecentret eller hovedcentret og den efterfølgende overgang fra det fysisk-æteriske legeme til astrallegemet. Oplevelsen markerer derfor det vigtige punkt i dødsprocessen, hvor mennesket forlader kroppen og det fysiske liv og bevæger sig ind i den astrale dimension.
I to nær-død-oplevelser beskrives det sådan: "Det første der skete – det gik meget hurtigt – var, at jeg fór gennem et mørkt, sort vakuum med stor hastighed. Man kan vel sammenligne det med en tunnel. Jeg følte det, som om jeg kørte i en vogn på en rutsjebane i en forlystelsespark, og fór gennem den tunnel med en enorm fart."Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 34
"Sygeplejersken gav mig en indsprøjtning, så jeg kunne dø smertefrit. … Jeg gled med hovedet forrest ind i en smal og meget, meget mørk gang. Det var som om jeg lige netop kunne være der. Jeg begyndte at glide ned, ned, ned."Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 35
Ud af kroppen – og ind i en nyI det fysiske liv lærer man at identificere sig med den fysiske krop. Navnlig det materialistiske menneske er overbevist om, at oplevelsen af at have et "jeg" eller et "sind" ikke er andet end udtryk for elektrisk og kemisk aktivitet i den fysiske hjerne. Selv religiøse mennesker og esoterikere, som er overbeviste om, at mennesket er en sjæl, oplever reelt denne indre instans som noget mere flygtigt end kroppen. De fleste oplever, at de har en sjæl – ikke at de er en sjæl, der har en krop. Derfor er det umuligt for de fleste at forestille sig, at man kan eksistere uden for kroppen. For de fleste er det en stor overraskelse, at rejsen gennem den mørke tunnel slutter med, at man pludselig betragter sin egen krop udefra som en tilskuer. Man genkender det livløse legeme, men oplever det som noget fremmed, som man er ude af stand til at identificere sig med. En kvinde, der "døde" af en hjertesygdom, oplevede det på denne måde:
"Jeg begyndte langsomt at stige til vejrs. På vejen op så jeg flere sygeplejersker komme løbende ind på stuen. … Jeg svævede videre op forbi lysfatningen … og så standsede jeg og svævede lige under loftet og kiggede ned. … Jeg så dem genoplive mig deroppe fra! Min krop lå udstrakt der nede på sengen, ganske tydeligt, og de stod allesammen omkring den. Jeg hørte en sygeplejerske sige: ›Åh, Gud! Hun er gået bort.‹ … Jeg glemmer aldrig den måde hendes hår sad på." … Da jeg så dem hamre på mit bryst og gnide mine arme og ben nedenunder, tænkte jeg: ›Hvorfor gør de sig så meget besvær? Jeg har det glimrende nu.‹"Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 38
Der er meget forskellige følelsesmæssige reaktioner på denne oplevelse. Den første følelse er ofte, at man desperat ønsker sig tilbage i kroppen, men man aner ikke, hvordan man skal bære sig ad. Andre er bange og panikslagne. Og heldigvis fortæller nogle om positive reaktioner.
"Jeg havde fornemmelsen af at svæve, da jeg mærkede, at jeg gled væk fra min krop, og jeg så mig tilbage og kunne se mig selv på sengen under mig, og jeg var ikke bange. Der var stille – meget fredfyldt og ophøjet. Jeg følte, at jeg måske var ved at dø …"Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 40
Den nye kropOplevelsen af at befinde sig som tilskuer til situationen frigjort fra det fysiske legeme medfører, at de fleste mener, at de overværer situationen fra et andet legeme. I enkelte tilfælde fortæller den "døde", at sjælen, sindet eller bevidstheden (eller hvad de nu valgte at kalde det) frigjorde sig fra kroppen, og herefter var de helt uden krop … de var "ren bevidsthed" eller "et punkt af bevidsthed". Men langt størsteparten oplevede, at de befandt sig i en anden krop. De har imidlertid store vanskeligheder med at beskrive denne "nye krop", ganske enkelt fordi der ikke findes dækkende ord i sproget. Den nye krop betegnes som vægtløs, simpelthen fordi man svæver oppe under loftet. Man svæver rundt i den, og den er så fin og gennemsigtig, at man kan gå gennem døren uden at åbne den. Fysiske ting er ingen hindring. Derfor er den nye krop både noget og ingenting. Raymond Moody valgte at kalde den nye krop for den "åndelige krop", men fra åndsvidenskaben ved man, at der er tale om enten æterlegemet eller astrallegemet. Fra nær-død-oplevelserne ved man, at den nye krop har en form. Den antager samme form som den fysiske krop med arme, ben, hoved, overkrop og underkrop – men samtidig er den en kugleformet sky, en tåge, en em, røgagtig, gennemsigtig, et energifelt osv.
"Det var som om jeg kom ud af min krop og ind i noget andet. Jeg tænkte ikke, at jeg simpelthen ingenting var. Det var en anden krop … men ikke en anden menneskekrop … Det var ikke nøjagtig som en menneskekrop, men det var heller ikke nogen stor uformelig masse … Jeg ved, at jeg stadig havde noget, som man kunne kalde hænder. Jeg kan ikke beskrive det.Raymond A. Moody: Livet efter livet, s. 49 |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |