Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TANKENS KRAFT OG BRUG
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater

TANKENS KRAFT OG BRUG (6 af 13)


Der er mange forskellige stofkvaliteter i mentallegemet, og de har hver deres specielle vibrationshastighed, som de er mest vant til.

TANKENS KRAFT OG BRUG (6 af 13)

Direkte og indirekte tanker

 

Tankens-kraft-og-brug-07

 

Det første, der skal beskrives, er en tanke, som er rettet direkte mod et andet menneske – f.eks. når et menneske udsender en hengiven eller taknemmelig tanke − eller nogle gange uheldigvis en misundelig eller jaloux tanke − mod et andet menneske. Tanken skaber stråleformede bølger, og derfor vil bølgerne være tilbøjelig til at reproducere sig i de tankesind, som er inden for rækkevidde. Men den tankeform, som tanken skaber, er farvet af en bestemt hensigt, og så snart den løsrives fra den tænkendes astrallegeme og mentallegeme, overføres den direkte til det menneske, den er rettet imod, og her forsøger den at trænge ind i auraen. Der er tale om en elektrisk ladning.

Den mentale og den astrale verdens stof udgør formen, og den vibrerende tankekraft, der besjæler den, svarer til den elektriske ladning. Hvis det menneske, som tanken er rettet imod, i samme øjeblik befinder sig i en passiv tilstand, eller hvis det i sin natur har opbygget aktive svingninger, der er i harmoni med tankeformen, vil den straks udlade sig. Virkningen er naturligvis, at tankeformen skaber en bølgebevægelse, der er identisk med sin egen, hvis der ikke eksisterer en tilsvarende tankeform i forvejen. Hvis modtagerens tankesind i samme øjeblik er stærkt optaget af andre tankeretninger, at det er umuligt for vibrationen at få adgang. Tankeformen svæver omkring modtageren, og venter på en lejlighed til at udlade sig.

Tankens-kraft-og-brug-08Når der er tale om en tanke, som ikke er rettet mod et bestemt menneske, men hovedsageligt drejer sig om tænkeren selv – og det gør de fleste menneskers tanker − spreder bølgebevægelsen sig som sædvanlig i alle retninger, men tankeformen svæver over tænkeren eller i den umiddelbare nærhed, og den forsøger konstant at påvirke. Så længe menneskets tankesind er optaget af gøremål eller af en eller anden tanke af en helt anden type, vil den svævende form simpelthen være afventende, men når tankerækken er udtømt, eller når tankesindet et øjeblik falder til ro, får tankeformen mulighed til at virke tilbage, og den begynder straks at gentage sig selv. Dvs. at i menneskets tankesind skabes der en gentagelse af den tanke, som det lidt tidligere beskæftigede sig med. Mange mennesker er omgivet af en skal af personlige tankeformer, og de vil ofte føle tankeformernes pres som anmassende tanker, der kommer udefra. Og hvis tankerne er negative, tror nogen måske, at de fristes af Djævelen. Men sandheden er, at de er deres egen frister, og at de negative tanker udelukkende er skabt af dem selv.

Artikel-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater
Download-fil: TANKENS KRAFT OG BRUG - C.W. Leadbeater


Artikel-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: TANKENS KRAFT OG BRUG