I Østen var seksualitet forbundet med princippet om foreningen af ånd og stof

Det er ikke kun de gamle egyptere, der betragtede skabelsesakten som grundlæggende hellig eller guddommelig. Hvis man flytter blikket fra Mellemøsten og retter det mod Østen, vil man opdage, at her betragtede man også seksualitet både som en hellig kunstart og en videnskab. I Indien, Nepal, Tibet, Kina og Japan er holdningen, at ingen lærdom er fuldstændig uden et indgående kendskab til de seksuelle principper, der ligger til grund for al eksistens.

Østens metafysiske traditioner bruger netop seksualitetens mysterium som et middel til transcendental oplevelse af enhed. Den følelse af enhed, der opnås under eller efter kærlighedsakten, anses for at være den mest universelt tilgængelige mystiske oplevelse. De seksuelle hemmeligheder er skjult eller underforstået i de tidlige magiske tekster hos de gamle egyptere og indere såvel som i jødernes, grækernes og arabernes mystiske skrifter. Deres traditioner og erfaringer fortsætter i Middelalderens Europa, for det afsløres i de alkymistiske bøger, hvor læren præsenteres som allegoriske beretninger. Vestens lære om transcendens gennem direkte eller allegorisk erotik har tydeligvis sin oprindelse i Østen.