Hvorfor overhovedet beskæftige sig med seksualitet? Er seksualitet ikke bare en drift, som ethvert menneske har? Jo – det er noget alle har. Ikke bare mennesker, men også dyr, planter og på sin vis også mineraler. I mineralriget kommer ”seksualiteten” til udtryk som kemisk affinitet i form af tiltrækning og frastødning mellem grundstofferne. Her finder man den fundamentale polarisering mellem plus og minus – maskulin og feminin –og reaktionerne sker selvsagt automatisk eller ubevidst.

I planteriget er der en klar opdeling mellem det givende (maskuline) og det modtagende (feminine) princip – mellem støvbærere og støvdragere. Formering eller frugtsætning kræver bestøvning eller befrugtning. Formering forudsætter, at det maskuline og det feminine aspekt forenes – og processen sker stadig ubevidst eller instinktivt. Og den er som bekendt reguleret af årstidernes cyklus.

I dyreriget styres dyrebevidstheden stadig af instinktet. Dyr har derfor ikke en bevidst seksualitet. Mødet mellem det maskuline og det feminine princip reguleres genetisk af løbetider, som også er i overensstemmelse med naturens årscyklus af hensyn til mulighederne for afkommets overlevelse.

I menneskeriget blev seksualiteten også oprindeligt reguleret af løbetider. Det var i menneskelivets tidligste, primitive stadier, for på det tidspunkt i udviklingen var vildmanden og -kvinden mere dyr end mennesker. Det kan udtrykkes sådan:

– udstrålinger af ren fysisk art, er ansvarlige for den kemiske affinitet mellem to dyriske legemer, som fører til kønnenes forening. Det er et aspekt af dyrisk magnetisme og cellernes respons på signaler fra andre celler, som virker i overensstemmelse med loven om tiltrækning og frastødning. Både mennesker og dyr har kraften, som er instinktiv og fri fra alle mentale reaktioner.

Alice A. Bailey: A Compilation on Sex, p. 2

I årmillionernes løb forsvandt løbetidernes regulerende faktor, og mennesket blev gradvis mere bevidst om sin seksualitet. Instinktet blev erstattet af intentionen. Mennesket overtog ansvaret for seksualitetens udfoldelse. Det er en kosmisk naturlov, for viden medfører altid ansvar.