Kærlighed er forbundet med seksualitet. Kærlighed antyder i virkeligheden en relation, men både ordet ”kærlighed” og ordet ”seksualitet” bruges stort set uden omtanke og uden forståelse af ordenes virkelige betydning. Dybest set er kærlighed og seksualitet én og samme ting, for begge ord er udtryk for hensigten med loven om tiltrækning. Kærlighed er seksualitet, og seksualitet er kærlighed, for begge ord beskriver relationen, samspillet og foreningen mellem Gud og Universet, mellem menneske og Gud, mellem et menneske og mennesket sjæl – og mellem mænd og kvinder. Motivet og relationen er det vigtigste – men formålet med relationen er skabelse og manifestation af form.

I nutiden betragtes ægteskabet som en forbindelse mellem to fysiske legemer. Nogle gange er det også et ægteskab mellem to astrale (følelsesmæssige) naturer. Meget sjældent er det et ægteskab mellem to mentale (intellektuelle) naturer. En gang imellem er det en forening af den ene parts fysiske legeme, hvor den anden parts fysiske legeme er uinteresseret og uengageret, men hvor astrallegemet er tiltrukket og engageret. Andre gange er mentallegemet involveret sammen med det fysiske legeme, mens astrallegemet ikke er med. Sjældent – meget sjældent – finder man hos begge parters en koordineret, samarbejdende fusion af alle personlighedens tre dele. Når det forekommer, er der en sand forening, et virkeligt ægteskab, og en sammensmeltning af de to til én.