Kristendommen betragter generelt menneskets naturlige seksualitet som noget syndigt, skamfuldt og uønsket. Selv om den seksuelle forbindelse mellem en kvinde og en mand er en indlysende forudsætning for, at der kan fødes børn i verden, så menneskelivet kan fortsætte, og at seksualakten derfor må være en selvfølgelig del af Guds skaberværk, har Kirken alligevel gjort kærlighedsakten til Satans værk. Seksuelt samvær er derfor noget, som ifølge den kristne kirke bør medføre skam, skyldfølelse og syndsbevidsthed. Præsterne har derfor indprentet menigheden, at menneskets seksualitet skal holdes skjult og hemmelig. Det samme gælder den fysiske krop – ikke mindst kønsorganerne og kvindens bryster er syndige kropsdele. Og i nogle lande betragtes synligt hår, bare skuldre og arme som syndig adfærd. Men det er selvmodsigende, når præsterne samtidig påstår, at det udelukkende er Gud, der skaber samtlige sjæle, for det må uundgåeligt medføre, at Gud er direkte involveret i den syndige seksuelle proces, som er forudsætningen for undfangelse af den nye sjæl. Og Gud må derfor også være medansvarlig, når der undfanges et barn uden for ægteskabet eller i forbindelse med en voldtægt. Her har præsterne et alvorligt forklaringsproblem.

Nutidens frigjorthed på det seksuelle område kan ses som et oprør mod kristendommens fordomme og påstande om synd, skyld og skam. I nutiden er de snærende seksuelle forbud og tabuer blevet brudt i et forsøg på at befri menneskets opfattelse af seksualitet fra skyldfølelser. Det er reelt et skridt i den rigtige retning, men at det er samtidigt farligt, hvis det ikke ledsages af følelsesmæssig modenhed. Frigørelse – navnlig seksuel frigørelse – skal orienteres mod positive, åndelige mål. Sker det ikke, bliver resultatet uundgåeligt tomhed og meningsløshed, når nyhedens interesse for den frie seksuelle oplevelse toner bort.

Vestlige psykiatere og psykologer har påvist, at oplevelsen af tomhed og mangel på mening i livet, skaber neuroser. Der er derfor behov for at få genskabt mening og mål i menneskets liv – også på det seksuelle område. Følelsen af åndelig tomhed i Vesten har skabt interesse for Østens værdier og dybe indsigter – også på det seksuelle område.

Vestens seksuelle fordomme har tydeligvis skabt psykologiske barrierer, der begrænser indre vækst. Hindringer, som præsterne, forældrene, skolen og andre institutioner har medvirket til at opbygge, har dømt mange til at leve i permanent frustration. Desperate forsøg på at tilpasse sig en anerkendt men muligvis unaturlig ”norm” for seksuel adfærd begrænser den enkeltes udvikling og kan resultere i skyldfølelser. På den anden side kan et forsøg på personlig frigørelse ved at bryde med de gældende normer, medføre fremmedgørelse eller endda udelukkelse fra fællesskabet.