Ligesom de andre elementer, findes der luft på alle eksistensplaner, og den adlyder de samme naturlove og opfylder den samme funktion på hvert plan. Lufttrykket på et plan er et resultat af trykket på planet ovenover. Den fysiske luft er derfor modtager af og trykpude for energierne fra astralplanet. Processen kan følges indad – plan for plan – indtil man når den centrale energikilde. Luften på hvert plan modtager trykket fra planet over, og derfor kan man forestille sig elementets syv forskellige tæthedsgrader som syv enorme trykpuder eller fjedre omkring systemets primære energi. Luften skal imidlertid ikke opfattes som koncentriske ringe omkring Logos. Selv om funktionerne kan opstilles på den måde i et skema, skal man huske, at luftelementet er til stede i hele systemet. Luften på hvert plan gennemtrænger luften på planet under, indtil man når ned til det fysiske plan. Fysisk luft er den sidste trykpude, og en af dens funktioner er ligesom bufferne på et tog. Logos’ dynamiske energi kan ikke komme længere ned på sin rejse fra det åndelige til det materielle. Fra det fysiske plan bliver den kastet tilbage.