Luftdevaernes arbejde

Bjergsylfe

Luftdevaernes arbejde består i at fremskynde det tidspunkt, hvor Logos’ energi kan få større manøvrefrihed. Devaerne skal forberede eksistensplanernes stof, så det bliver i stand til at modtage energien. De skal afbalancere kræfterne i systemet og hele tiden udøve et tryk, der løfter vibrationen i det stof, systemet består af.

Devaernes udvikling består i en forøgelse af deres størrelse, og dermed af deres mulighed for at modtage og begrænse yderligere nedstrømning af kraft fra planet over. De øger evnen til at modstå større og større kompression og af den mængde af guddommeligt liv og guddommelig kraft, som de er i stand til at legemliggøre og give udtryk for.

Sylferne er repræsentanter for Logos’ dynamiske energiaspekt, der kommer til udtryk i systemets elektriske og magnetiske kræfter – i modsætning til Logos’ reproducerende og forvandlende ildaspekt. De devaer, der endnu ikke er individualiserede, udtrykker i højere grad elementets frie funktioner end kompressionen. Liv består for devaerne i den uafbrudte modtagelse og udladning af kraft på de astrale og æteriske underplaner. Før de når selvbevidsthed, kan de ikke håndtere en særlig høj grad af kompression, og derfor strømmer kraften relativt frit igennem dem, og den udlades næsten lige så hurtigt, som den modtages. Efterhånden som devaerne udvikler sig, opstår der en pause mellem modtagelse og udladning, og i pausen skabes kompressionen. Pausens længde øges i takt med devaernes vækst, og når pausen som et resultat af århundreders underbevidste og instinktive tjeneste har nået en vis længde, individualiserer de. Devaernes tilværelse består næsten udelukkende af den tredobbelte proces, der har sin pendant i alle livsformer i alle naturriger.