Logos’ skabende ord er oprindelsen til al lyd på alle bevidsthedsplaner. Ordet er kilden til al musik, al harmoni og al disharmoni. Naturens lyse lyde, vindens høje fløjtetoner, havets brølende bas, tordenens rullende trommeslag på skyerne, som er naturens lufttrommer – tilsammen skaber de én gigantisk symfoni – sfærernes musik – der er den symfoni, som planeten skaber mens den kredser omkring sit lysende ophav – Solen.

”Den Store Musiker” hører symfonien som et ekko af sin egen stemme i systemet. Han hører også andre stemmer, for alle andre systemer synger også hver deres sang. Andre universer istemmer med deres toner til den kosmiske symfoni, der klinger gennem rummets uendelige vidder. Det er en helt fantastisk verden af lyd og musik, der gradvis åbenbarer sig for det menneske, ”der har ører, som kan høre”. Alt manifesteret liv realiseres via lyd. Der er forskelle i form og variationer i art, men det er blot forskellige toner som, oktav efter oktav, skala efter skala, tilsammen udgør ”den store akkord”, der tordner omkring Logos, mens han synger sig vej gemme tid og rum. Det er himmelske harmonier, himmelske symfonier, som han, den guddommelige mestermusiker, komponerer i al evighed. Når han intonerer sin mantriske sang, fyldes systemet med lyden af hans stemme, som gennemtrænges af hans toner, for hele solsystemet åbenbares via lyd.