Hans er træernes sukken og vindens susen.

Hans er hver fugls stemme og nattergalens søde sang.

Hans er lammets brægen og kalvens klynken.

Hans er hver rislende bæks blide pludren.

Hans er vandfaldets mægtige brølen,

jordskælvets frygtelige torden,

vulkanens skræmmende lyde.

Hans er devaers og menneskers sang,

planeternes musik, mens de roterer.

Hans er de mange stemmer i mange verdener,

og den tilsyneladende disharmoni,

som markerer stadierne i systemets vækst,

for i ham smelter harmoni og disharmoni sammen

– for ham er de ét.