De anerkendte kilder kan kun give en utroværdig forklaring på bedriften, og derfor er der sund fornuft i at spørge alternative kilder. Fra adskillige af åndsvidenskabens kilder understreges det, at egypterne kendte og kontrollerede mange såkaldte overnaturlige kræfter. Her er det vigtigt at indskyde, at der naturligvis ikke eksisterer et begreb som overnaturlige kræfter, ganske enkelt fordi der ikke findes kræfter, der er over naturen. I naturen findes der til gengæld adskillige kræfter, som ikke kendes (eller anerkendes) af den materialistisk orienterede naturvidenskab, men det forhindrer jo ikke, hverken at de eksisterer, eller at de blev kontrolleret og anvendt i tidligere kulturer. Den tibetanske mester Djwhal Khul bekræfter oplysningen med disse ord:

"Jeg vil minde om, at i Egypten, hjemstedet for den gamle magi, var det magiske arbejde direkte koncentreret om at skabe fysiske virkninger og stoflige resultater, og at magikerens arbejde kom til udtryk i den imponerende skabelse af de gamle gigantiske bygningsværker, som i deres tavse og uberørte storhed tiltrækker sig arkæologers og rejsendes opmærksomhed."[1]

Hatshepsut oplyser, at det var hende, der rejste obeliskerne,
men ikke hvordan

Det ville have været nemmere, hvis man havde haft de gamle egypteres egen forklaring på præstationerne, men reliefferne er tavse. Det er bemærkelsesværdigt, at de gamle egyptere i hele civilisationens lange historie trofast og med omhu beskrev alt det, de selv oplevede som store præstationer. Disse beretninger er bevaret på tempelvæggene og i gravene. Tusindvis af langt simplere arbejder er levendegjort i detaljer på tempelvæggene, men ikke et eneste ord om metoderne bag dette imponerende arbejde, som må have krævet den allerstørste indsigt og erfaring. Kan det tænkes, at beskrivelserne bevidst er udeladt? Kan det tænkes, at kendskabet til hvordan man kan kontrollere og bruge disse kræfter, kan blive farligt og friste til misbrug, hvis egoistiske og magtbegærlige mennesker fik kendskab til metoderne? Det var sandsynligvis ganske få højt indviede, der kendte de nødvendige teknikker i det gamle Egypten − ikke almindelige håndværkere og bygmestre.

Den åndsvidenskabelige forskning løser problemerne med transporten af de gigantiske og voldsomt tunge obelisker, for her siges det, at de højt indviede ypperstepræster havde magiske evner. De var i stand til at brugte en levitationsmetode. I nutiden ved man endnu ikke, hvordan man kan vende tyngdekraftens poler i et felt omkring en genstand, sådan at tiltrækning bliver til frastødning og omvendt. Men ifølge åndsvidenskaben ophævede eller neutraliserede de gamle egyptere tyngdekraften omkring obelisken eller kolossalstatuen, og derfor var vægten selvsagt ikke et problem. Transporten kunne uden problemer foregå på de spinkle træskibe, nøjagtig som det vises på reliefferne. Obeliskerne kunne uden problemer løftes op og placeres på skibets dæk. De kunne uden besvær rejses til opret stilling på soklerne foran tempelporten eller langs tempelaksen. Og hele processen kunne gennemføres på den meget korte tid, der nævnes i reliefferne. Hvis man accepterer, at egypterne havde mulighed for at benytte metafysiske kræfter, løses alle de uløselige problemer på én gang.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: The Destiny of the Nations, p. 118

_________________________________