Et mislykket forsøg i nutiden
Et forsøg på at rejse en obelisk på 40 tons efter denne model mislykkedes
I nyere tid forsøgte man på et tidspunkt at bevise egyptologernes teori ved forsøgsvis at flytte og rejse en forholdsvis lille og groft tilhugget obelisk på beskedne 40 tons ved hjælp af de metoder, som egyptologerne påstår blev anvendt af de gamle egyptere. Denne relativt lille obelisk knuste hurtigt de træruller, man lagde under den, og når det sker ved et tryk fra 40 tons, vil problemet naturligvis være det samme med obelisker på 350 eller 450 tons. Desuden lykkedes det aldrig at trække den lille obelisk op i lodret stilling, selvom man benyttede muskelkraft og reb i overensstemmelse med de metoder, egyptologerne påstår, de gamle egyptere brugte. Den lille obelisk var simpelthen for tung. Hvis metoden ikke virker på en 40 tons tung obelisk, hvorfor skulle den så virke på en obelisk, der er 10 gange tungere? Det kan franskmændene tale med om, for i perioden 1831-36 fik de en næsten traumatisk obeliskoplevelse.
|